- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
360

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Sømagter udenfor Norden fra 1801 til 1814

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-360

de sidste Ord, hans Læber yttrede, vare: „Gud være lovet, jeg har
gjort min Pligt."

Saaledes døde den største af Englands mange store Admiraler.
Hans korte 47aarige Løbebane havde været mere rig paa glimrende
Begivenheder og ærefulde Bedrifter, end det maaskee nogensinde er
faldt i en Sømands Lod. Han havde gjennem hele sit Liv været
opfyldt af den meest levende Iver for sit Lands og sin Konges
Tjeneste, og satte ethvert personligt Hensyn tilside, hvor han troede
at kunne ramme det Rette. Han besad i høi Grad den Evne at
bibringe sine Underordnede den samme Tjenesteiver, den samme
Tørst efter store Gjerninger, som besjælede ham selv; han forstod
at opflamme deres Kappelyst, og var sine Officierers Mønster, sine
Mandskabers Afgud. Han var begavet med et ualmindeligt taktisk
Talent, havde i sjelden Grad Evne til at beregne mulige
Eventualiteter, og forstod med Klarhed og Lethed at udvikle de opgjorte
Planer for sine Undergivne. Han var disses Yen og Yeileder, og
mange Gange den forsonende Aand endog i deres mindste
Stridigheder. Hans Foretagender kunde ofte siges at være næsten
dumdristige, men han var besjælet af en Ihærdighed, en Tillid til
britisk Mod og Udholdenhed, som aldrig svigtede, og som hidførte de
største Resultater. Havde ikke en ulykkelig Lidenskab gjennem
Optrinene i Neapel fordunklet hans Hæder, skulde man med Rette
have kunnet kalde ham en Ridder uden Frygt og uden Dadel.

Da Efterretningen om hans Død, der indtraf omtrent Kl. 5,
bragtes Collingwood, hans værdige og fortrolige Ven, blev denne
greben af dyb Smerte; men paa ham hvilede nu Overcommandoen
over den britiske Flaade, og alvorlige Pligter paakaldte hans
Opmærksomhed. Af de 33 franske og spanske Skibe, som om
Morgenen havde stillet sig fiendtligt mod den engelske Flaade, vare 11
paa Veien til Cadix, 4 stode tilsøes under Admiral Dumanoir, og
18 havde bukket under i Kampen. Men de Engelskes Priser vare
ved sit heltemodige Forsvar komne i en saa ynkelig Tilstand, at
man hvert Øieblik kunde vente at see dem forsvinde i Dybet,
L’Achille var sprængt i Luften, Redoutable kunde neppe flyde, 8
Skibe havde mistet alle sine Master og 8 andre vare tildeels
afma-stede. I den engelske Flaade vare Royal Sovereign, Téméraire,
Belle-isle, Tonnant, Oolossus, Bellerophon, Mars og Africa ligesaa ilde
tilredte, og 6 andre havde mistet enten deres Fastestænger eller
Mærseræer; paa næsten alle Skibene vare Seilene sønderskudte.
Hertil kom, at man havde Cap Trafalgar i Læ kun 2 Mile borte,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free