- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
377

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Sømagter udenfor Norden fra 1801 til 1814

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-377

samme Tid ind mod den franske Flaade. Disse antændtes, da de
vare paa en Afstand af 700 Favne fra de fiendtlige Skibe, men
det er ikke bekjendt, hvor langt de vare fjernede, da de sprang.
Havde de været nær nok, maatte deres Virkning have været
forfærdelig; thi et af dem havde 1500 Centner Krudt ombord og
ovenpaa dette 3 å 400 Bomber samt flere tusinde Haandgranater.
Flere af Branderne bleve antændte for tidligt, men andre og især
Mediator, den største og nyttigste, førtes med udmærket Duelighed.
Den dreves ved sine Seil og Tidevandets Styrke med saadan Kraft
imod Stængselet, at det sprængte dette, og derved banede Veien
for de øvrige. Saa fast havde Chefen paa dette Fartøi besluttet
til det Yderste at udføre sit Hverv, at baade han, hans Officierer
og hans Mandskab nær vare omkomne med Skibet; flere bleve
ogsaa dræbte eller saarede.

Den første Explosion skede ved Fregatten Indienne, uden dog
at gjøre videre Skade. Kl. 93/4 gjennembrød Mediator Bommen, og
en heftig Ild aabnedes mod den og de andre Brandere fra de
franske Skibe. Det første af disse, der blev ombordlagt af en
Brander, var Regulus, det næste Tredækkeren Ocean, og disse
Skibe dreve, under Bestræbelserne for at klare sig, ombord i andre
franske Skibe. Forvirringen blev nu stor, og hele den franske
Linie med Undtagelse af to Skibe kappede sine Touge og dreve
paa Grund. Den følgende Morgen indtog den engelske Flaade en
saa truende Stilling, at ogsaa disse kappede, og søgte at komme
ind i Floden Charente. Dette lykkedes dog ikke; de kom begge
paa Grund ved Indløbet. Da Vandet atter begyndte at stige,
anstrengte Franskmændene sig af alle Kræfter for at faae sine Skibe
flot; de styrtede sit Vand, de kastede Kanoner overbord, de udførte
Ankere, men Alt forgjæves; de bleve enten liggende eller kom
atter paa Grund. Imidlertid nærmede sig Bombeskibet Etna
tilligemed 3 Brigger, og begyndte at bombardere de 3 nærmest liggende
franske Skibe. Paa samme Tid lagde Lord Cochrane sig med
Imperieuse indenfor Bombeskibet, og aabnede en heftig Ild mod
Fienden. Han var imidlertid ikke stærk nok til at bibringe denne
betydelig Skade, og det syntes ikke, at hans Chef var tilsinds at
yde ham videre Bistand. Han fandt derfor, efter forgjæves ved
forskjellige Underretninger at have forsøgt at faae ham til at
nærme sig, paa at telegrafere, at Imperieuse var i Nød; dette
virkede endelig, og 2 Linieskibe samt flere Fregatter sendtes ham
til Undsætning. Dette satte ham istand til at fortsætte Angrebet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0391.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free