Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Norden fra 1808 til 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4i6
fardiskibe, men var blevet drevet tilbage af en i Egersund
hjemmehørende armeret Baad. Captain Holm havde derfor strax afsendt
8 å 9 bevæbnede Baade til Egerøens Veskyst for at beskytte de
derliggende Handelsskibe. Disse Baade mærkede den første Dag
Intet til Fienden, men den følgende Dag saaes de 2 fiendtlige Brigger
at brase bak paa omtrent l’/4 Miils Afstand fra Land, og derpaa
sende 5 å 6 armerede Rofartøier ind imod Kysten. Ved Briggernes
Nærmelse havde Captain Holm posteret sine Chefs- og
Travallie-slupper til et Antal af 9 å 10, og hvoriblandt Maanedslieutenant
C. Budde commanderede Seagulls Travallie, bag et Skjær, l/ö Miil
udenfor det vestlige Indløb til Egersund, medens 25 Soldater skjultes
paa Toppen af Skjæret. Disse havde Ordre til ikke at skyde, før
alle de engelske Baade vare passerede Skjæret, og man vilde lettelig
kunnet afskjære dem alle; men formodentlig ved en Misforstaaelse
aabnedes Ilden allerede, da den første af de i Kjølvandsorden
roende engelske Baade kom paa Skudhold. Disse vendte
øieblik-kelig om, ivrigt forfulgte af de Norske, og det lykkedes ogsaa
Langelands Chefsslup, en 12aaret Nordlandsbaad, at indhente og
erobre den største fiendtlige Baad med 1 Officier og 20 å 22
Mands Bssætning.
Uagtet de dansk-norske Briggers og de norske Kanonbaades
Foretagender mod de fiendtlige Krydsere saaledes i Almindelighed
vare heldige, og uagtet det som oftest lykkedes dem at bortjage
eller erobre disse, kunde dog ikke liine Fartøiers Virkekreds strække
sig udenfor Skagerakket og Skjærgaarden, og det kunde saaledes
ikke feile, at den norske Handel under Krigen maatte have gaaet
næsten ganske tilgrunde, hvis ikke særegne Omstændigheder havde
holdt den vedlige. England trængte nemlig til den norske Trælast,
og dets Regjering gav mere end gjerne sit Minde til en Foranstaltning,
som kunde forsyne Riget med denne nødvendige Artikel, paa samme
Tid, som den lammede Napoleons strenge Forholdsregler mod
Storbritaniens Handel. Derfor aabnedes allerede om Høsten 1809
en Handelsforbindelse mellem dette Rige og Norge gjennem de
saakaldte „licences" eller Fripasse, hvorved norske Skibe sattes
istand til at beseile Havet uden Molest af de britiske Krydsere, ja
endog oftere optoges i disses Convoier. Disse Fripasse, som vare
at erholde mod en vis Afgift, gave Anledning til en levende og høist
lønnende Skibsfart, som især fra 1811 udviklede sig til den Grad, at
Norge kunde siges at være i en Slags Fredstilstand med England, og
at Handelen blev livligere end under mange Aar af den dybe Fred.
:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
