Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Norden fra 1808 til 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-421
Tromsø By, hvor endeel Priisgods var oplagt, og hvor desuden
Finmarkens betydeligste Kornforraad vare opbevarede. Det
sidstnævnte Fartøi, der hovedsageligt anvendtes til Rocognoscering, var
den 1ste August i denne Hensigt løbet Ud gjennem Qvalsund, og
opdagede et Skib, der senere erfaredes at være den engelske Fregat
Horatio paa 44 Kanoner, Captain Lord George Stuart. Grøn antog
i Begyndelsen dette Skib for en Koffardimand, og fyrede efter det,
men opdagede snart sin Vildfarelse, og flygtede mod Land, forfulgt
af Fregatten, der saaes at gaae tilankers ved Risø, og begynde at
udsætte sine Baade. Grøn ilede tilbage til Tromsø, og afgav ved
sin Ankomst, tidligt om Morgenen den 2den August, Melding til
Bodenhoff, der dog ikke skal have troet, at de fiendtlige Baade
vilde vove sig ind gjennem den lange ukjendte Indseiling, og heller
ikke, at Fregatten vilde driste sig til at blive liggende længe paa
sin aabne Ankerplads; han allarmerede derfor ikke Byen, og traf
heller ikke iøvrigt videre Forholdsregler. Da Baadene bemandedes
ved Tromsøens nordligste Pynt, antoges de først for Kirkebaade,
da det nemlig var Søndag, men da de vare komne nærmere,
opdagedes Feiltagelsen. Bodenhoff gjorde da alle Forberedelser til
kraftig Modstand, lod Grøn lægge sin Kutter i en fordeelagtig
Stilling paa Grund, og beordrede Prisen at søge sydefter mod
Balsfj orden.
Kl. mellem 7 og 9 om Morgenen holdt de fiendtlige Baade,
begunstigede af en stærk Strøm, under Hurraraab ind mod de
norske Fartøier. Disse modtoge dem med en velrettet Ild, men
desværre maatte Kutteren snart overgive sig, efterat Grøn og en
af hans Folk vare saarede. Anderledes gik det dog paa Skonnerten,
her værgede Bodenhoff sig kjækt mod den overlegne Fiende, som
nu kunde omringe ham paa alle Kanter. Over et Qvarteer
kjæmpedes paa Relingen, og et fiendtligt Fartøi maatte endog vige med
kun 3 kampdygtige Mand tilbage. Dog Overmagten var for stor;
Bodenhoff havde efter Kutterens Overgivelse kun 30 Mand mod
Fiendens 80, og den fortsatte Strid kunde kun forhale, ikke
forandre Kampens Udfald. Saaret af to dybe Hug i Hovedet, med den
høire Tommelfinger næsten afhugget, og et Bajonetstik i Albuen,
blev Bodenhoff endelig efter det heltemodigste Forsvar overmandet
af 3 engelske Matroser, og de smaae norske Fartøier tilligemed
Prisen, der imidlertid var bleven gjenerobret af sin Besætning, vare
i Fiendens Vold. Det havde været en blodig Leg for begge Parter;
Nordmændene havde 5 Døde og 13 Saarede, men Tabet paa engelsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
