Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Krigsbegivenheder tilsøes efter 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-434
portugisiske Fæstningsværker, at disse bragtes til næsten fuldstændig
Taushed. Fortet Belem beskjødes paa en Afstand af 60 Favne, og
hele Escadren kom tilankers ved Lissabon, hvor den portugisiske
Flaade snart maatte ophøre med al Modstand, og den franske
Admiral som Seierherre kunde dictere den portugisiske Regjering
Freden. Det hele Foretagende udførtes med megen Dygtighed af
Franskmændene, og vidner om en høi Grad af Duelighed, saavel i
Manøvren, som i Betjeningen af Artilleriet. Forterne ved Tajoen
havde hidtil været ansete som ubetvingelige, og de franske Søkrigere
havde, ved at bringe dem til Taushed, viist, at de havde draget
Nytte af-den Erfaring, som tidligere Søslag havde givet dem, og
ikke længere vare de Franskmænd, som beseiredes ved Abukir
og Trafalgar.
Det var omtrent paa denne Tid, at man begyndte at anvende
Dampskibene til Krigsbrug. I Begyndelsen benyttedes de alene
som Bugseer- og Transportskibe, og som saadanne deeltoge i 1830
7 Dampfartøier i Expeditionen til Algier. Senere opstode de
saakaldte Dampcorvetter og Dampfregatter, men disse fik sin
Benævnelse af deres Dimensioner, ikke af deres militaire Kraft. Hjulene
og Maskinernes Placering frembøde Vanskeligheder, som ikke tillode
at gjøre Dampskibene til virkelige og kraftige Krigsskibe. Hjulene
hindrede Bredsidens Bevæbning, og maatte stedse ligesom Maskinen
være mere eller mindre udsat for at gjøres ubrugelige ved Fiendens
Ild. Vel lovede man sig store Fordele af deres Hurtighed og
Uafhængighed af Vindens Retning, ligesom man ved Anvendelsen af
de nyligt opfundne paixhanske Kanoner troede at gjøre dem
virksomme som Krigsskibe, men Hjuldampskibene bleve dog aldrig Andet
end Hjælpe- og Transportfartøier for de seilbare sidebevæbnede Skibe,
og kunde ingensinde optræde som Flaadernes Hovedstyrke.
Som Bugseerfartøier vare Dampskibene af megen Nytte ved
Erobringen af Fæstningen San Juan d’Ulloa i Mexico sidst paa
Aaret 1838. Dette var en smuk Vaabendaad, og vidnede atter om
de Franskes stigende Dygtighed tilsøes. Forskjellige
Omstændigheder havde bevirket Rivninger mellem Frankrige og den mexicanske
Regjering, og Admiral Baudin, som ledede Forhandlingerne, saae
sig, efter forgjæves Forsøg paa at ordne Sagerne i Mindelighed,
endelig nødt til at skride til Fiendtligheder. Hans Escadre bestod
af 3 Fregatter, 1 Corvet, 2 Bombardeerfartøier og 2 Dampskibe.
Efterat alle Forsøg paa mindelig Afgjørelse vare strandede, lod
Admiralen om Morgenen den 27de November begge Bombarderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
