Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Krigsbegivenheder tilsøes efter 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-466
Dampfregatter og Corvetter, hvoraf dog en skulde være Repetiteur,
og 9 skulde bugsere de Skibe, som ikke havde Maskine. Den
franske Afdeling skulde bestaae af Admiral Hamelins Flagskib
Ville-de-Paris og Admiral Lugeols Flagskib Valmy, begge paa 120
Kanoner, Admiral Charners Flagskib Napoleon paa 92 Kanoner
og 960 Heste, Charlemagne og Jean Bart paa 90 Kanoner og 450
Heste, Admiral Bruats Flagskib Montebello paa 120 og 540 Heste,
Friedland paa 120, Henri IY paa 100, Suffren, Bayard og Jupiter
paa 90 samt Alger, Marengo og Ville cle Marseille paa 80 Kanoner
samt endelig to tyrkiske Linieskibe. De Linieskibe, som ikke havde
Skrue, skulde bugseres af Dampfregatter Og Corvetter, og 5
saadanne skulde endvidere holde sig i Nærheden, deels som
Reserve-bugseerskibe, deels for at være rede til anden Tjeneste. De Engelske
førte saaledes henved 500 Kanoner i Laget, de Franske omtrent
700; de første skulde angribe de nordligst liggende saakaldte
Telegraf-og Hvepsebatterier samt Fort Constantin, hvilke
tilsammen havde 124 Kanoner, medens deres Allierede skulde rette
sin Ild mod de søndenfor Havnens Indløb liggende Forter Alexander
og Nicolaus samt Kvarantainebatteriet, tilsammen bestykkede med
347 Kanoner, af hvilke dog kun omtrent 150 kunde rette sin Ild
mod de franske Skibe.
Den 16de om Aftenen strøg man Bramstængerne, og de engelske
Skibe bragte disse tilligemed sine Varerundholter hen til det
flydende Maskinværksted Vulcan, ombord paa hvilket ogsaa de Syge
og Fangerne vare under Kampen. Paa hvert Skib blev et
Svær-anker gjort klar til at falde agterud, og Seilskibene surrede de
Dampskibe, der skulde slæbe dem, paa sin Bagbords fra
Landbatterierne vendte Side. Det var, uagtet det den 17de October
var et fuldstændigt Havblik, temmelig vanskeligt at faae Styring
.paa de store Skibe, og det varede henved en Time, inden Britannia
kunde bringes igang den rigtige Vei. Begge Flaader styrede hver
i 3 Colonner hen mod deres anviste Pladse, og aabnede omtrent
Kl. 12’/2 Ilden mod Batterierne, idet Hovedstyrken lagde sig paa
en Afstand af 2 til 3000 Alen, og Agamemnon, London, Albion,
Sanspareil, Queen og Rodney nærmede sig til en Afstand af 12 til
1500 Alen. Fra Kl. 2 til 6 var Ilden heftigst; Røgen lagde sig
tæt paa Vandet, og Lidet eller Intet var derfor at see til Forterne.
Dette, i Forbindelse med disses steenklædte Sider, gjorde, at
Skibenes Virkning paa dem var saa ubetydelig, at Russerne efter et
Par Timers Forløb lpde flere af deres Artillerister gaae til Land-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
