Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«At føite ude mellem ungdom, jo det skulde
der ogsaa komme noget ud af, — og forlibthed
og sligt, — nei, lær at koge en grød, du — slige
fruentimmer, der lægger sin næse op i alting og
har meninger, uf, det byder mig imod — det gjør
det. Jeg «tænker» jeg, Sine, og mere end én
tanke behøves ikke i et hus,» og fru Mangors
rødviolette underlæbe veg ikke en linje. «Men
forresten, vil du have mere fornøielse, end mit
hus kan byde, saa gaa du —, gaa du —, jeg holder
saamæn ikke paa dig, det er flere af din sort —!»
«Nei, tante, jeg har det jo saa godt, — jeg er
jo saa taknemmelig.»
«.Jasaa, du kalder det taknemmelighed, —
bare ud og ud og ud vil du —.»
Det var ikke mange saadanne forsøg, Sine
Filipsen havde gjort i aarenes løb, hun var
forskræmt og ræd, og hvor skulde hun hen, hvis
tante Mangor slog haanden af hende? Veninder
havde hun ikke havt mange af, det var blot to
eller tre opigjennem aarene, der ikke havde
be-gaaet altfor mange vidtløftigheder i retning af
forlovelser og sligt, der naadigst blev approberet af
fru Mangor.
En gang havde hun virkelig ogsaa holdt et
ungdomsselskab for sin fosterdatter. Tænk, et
virkeligt selskab — men det var jo ogsaa noksaa
længe siden. To og tyve aar sidst Mikæli, men
Sine Filipsen maatte endnu takke, naar det kom
paa bane.
«Tolv unge piger paa et bret, Sine, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
