Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVAJ> DK It KAN C.lflltKS.
29
og Tleste danner saaledes livad vi kalde en Gaard, eller en
By, naar der er flere Indbyggere. Disse Gaarde ligge
sædvanlig ved Enden af en Bakke langs med Foden at’ et Fjeld,
eller ogsaa paa de trå en Mose opskydende Iloie. I
Frastand opdages de snarere ved den grunne Græsflade, som
omgiver dem, det saakaldte -Tuöjc, der udgjør den
dyrkede eller gjodede Deel af Landet, end ved Bygningerne
selv, thi de ligne mere, paa Grund af de græsklædte Vægge
og Tag, smaa Græshoie end Menneskeboliger. Bær’euu ligge
imidlertid som oftest i betydelig Afstand fra hverandre, idet
enhver Bonde behøver store Græsgange til sine ofte talrige
Faarehjorde og til Iloslæt til Vinterfoder, og da Tun’et»
altid er særdeles lille i Forhold til de vidtstrakte
Omgivelser, idet Udsigten jo ikke forhindres af Skov eller
deslige, saa see disse Bær’er med deres Tun paa Afstand ud
som smaa, grunne Græspletter, der stikke ai’ enten mod de
«raae og vidtstrakte lieder, eller mod den lysere grønne
Farve paa Engen eller Bakkens Fod udenom »Tun’et«; med
eet Ord, disse opdyrkede Pletter ligge meget sparsomt
stroede over den beboede Deel af det vidtstrakte Land, og
vilde vistnok udgjøre en forbausende ringe Brokdeel af Landets
1800 geographiske Kvadratmil! store Areal, hvis man kjendte
deres Fladerum.
Man har ofte talt og skrevet mod deu islandske
Byg-ningsmaade, isærdeleshed formedelst den Fugtighed og
Usundhed, som den forer med sig. Og heri har man uden Tvivl
Ret, thi Solet og Ureenligheden i en saadan Bær kuune ofte
være utaalelige. Men hvis man vil af’hjelpe Mangelen i
Byg-ningsuiaaden derved, at man især «arbeider for Opforeisen
af Træhuse i Landet, antage vi, at man ikke gaaer aldeles
praktisk tilværks; thi hvor ønskeligt end dette kunde være,
bliver det dog lbr de Fleste, saavel blandt Almuen som blandt
Præsterne, altfor dyrt, eftersom Island aldrig solv kan
frembringe de Tømmerskove, der ere nødvendige til saadanne
Huse. Derimod forestiller jeg mig, at de fortjenstfulde
Bestræbelser for en bedre Bygningsiuaade nærmest maatte gaae
ud paa, at indrette Tørvebusene af den bedst mulige Fonn, til
Opnaaelse af lyse og tørre Boliger. De nuværende Bær’er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
