Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PH.E-VTER-NES STILI.tXO,
vist ikke har anseet sig bunden ved de menneskelige
Fordomme — oii saa ankom jeg til Holts Præstegaard, hvor jeg
agtede at bede om Nattekvarteer.
Den, som er vant til de svenske Præstegaarde og
Præster, maa nødvendigviis forbauses over den store Forskjel,
der moder Eu hos de islandske. Den islandske Præst er
nemlig hverken saa fed eller saa ærværdig som en af Vore;
thi uian kjender her ikke til Provstemaverne eller Præst
e-vigtigheden; Præsten er egentlig, kun [»aa faa Undtagelser
nær, en fuldstændig Bonde paa sin Gaard, slaaer selv sit
Tun, rider selv med sin Uld til Handelspladsen, og ndforer
med eet. Ord en Bondes sædvanlige Gjerning. Herved
bevarer han ogsaa Bondens Natur og Sædvaner, saa at, medens
de svenske Præster allevegne tilhore, eller i det mindste
stræbe efter at tilhore Herremandsklassen, den islandske
næsten altid vedbliver at være Bonde, med Bondens Sæder
og Skikke — naturligviis med Undtagelser.
Den islandske Præsts Stilling som Bonde folger
for-ovrigt nødvendigviis af de smaa Præstekald, som tvinge
ham til for sit eget Opholds Skyld at have Jord og drive
den med sine egne Hænder. De svenske Præster dyrke
naturligviis ligeledes Jorden, nemlig Præst egaardens Marker,
do« dyrke de dem sædvanlig som Herremænd. Men de smaa
Indtægter node den islandske Præst til selv at udfore de
Arbeider. der ere forbundne med Gaardens Drift. Der
lindes nemlig Sogne i Island, hvor Soguefolkeues Antal ikke
naaer til 200, som et Middeltal er det 300, og da de Fleste
af dem ere mindre bemidlede, kan man begribe, at Præstens
Indkomster af Embedet ikke kunne være meget store;
300 Rd. dansk troer jeg ansees som en god Indtægt. Uagtet
dette Misforhold tinder Sted mellem Præstens Indtægter
og hans Læreembedes Ansvar og Betydning, er det dog værd
at lægge Mærke til den flaardnakkethed, med hvilken Islænderen
i dette Punkt hænger ved det Bestaaende. Præsten siger,
at han fttöersaalangt at ride, hvis Pastoratet bliver større, og
Bonden siger, at han faaer saa langt til Kirken. Begge Dele
ere unegteligt sande, men de ere dog begge temiflelig relative;
thi der findes Sogne i Island, som ere gode, hvor baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
