Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KN TUOfcDIHíMSniSTORIlL
rundt omgivet af det lerede Vand, at finde et Par
Eder-fugle. som havde slaaet Bo der. Den stakkels Hun havde
ovenikjobet knakket, sin ene Vinge, saa at den ikkun ved
at. svømme kunde komme ned til det en halv Mill derfra
liggende Hav, og det forekom mig derfor, at dens forladte Tilstand
utesten afgav Beviis paa, hvad man med fuldstændig Fordring
paa Troværdighed forud havde berettet mig, nemlig at
Eder-fuglens Hun ikke selv soger sig Æde i den Maaned, den
ligger paa Æg; thi denne havde umuligt svømmende kunnet
tilbagelægge Veien opad den stride Elv til sin nuværende
Liggeplads. Af den Omstændighed, at jeg fandt
Ederfugle-parret i en saadan Tilstand midt i det stinkende Fiililækr.
drog jeg den Slutning, at Ederfuglen blandt Fuglene maatte
repræsentere det chemiske Element, thi her lugtede
fuldkomment soin i et Laboratorium.
O ni Opkonifltcn af den Ønt for Jökulaii liggende fiixu
kaldte Solheim a san dr, og vistnok sandsvn ligviis ogsaa at
den Vest derfor liggende Skógasandr, tvende ufrugtbare
Gruusørkener, berettes Følgende i Landnámabók, det
gamle Skrift, hvori Islands Bebyggelse af Nonnændene i Aaret
874 og følgende Aar er optegnet, dengang en Deel af Norges
fornemste Slægter under Ivong Harald Haarfagers selvraadige
Regjering forlode deres Fædreland.
Tvende troldkyndige Mænd, l’ras i og Lød m undr,
boede, den Förste i Skogår, den Anden i Sólheimar. En
Morgen opdagede l’rasi, at en Oversvømmelse fra .lokelen
nærmede sig. Ved Troldkonster styrede han den mod
Sól-heimar, hvor Loihnundr boede, men dennes Træl saae det
og berettede, at Havet styrtede ind paa dem fra Nord.
Loöinundr, som dengang var blind, bad Trællen bringe sig
lidt Vand i en Ose, og da han kom med det, sagde
Loð-mundr: »Dette forekommer mig ikke at være Søvand«. Derpaa
bad han Trællen om at fore sig hen til Vandet og befalede ham
at stikke Enden af hans Stav i Vandet; en Ring var fæstet
til Staven, og Lodmundr holdt om Staven med begge Hænder,
men bed i Ringen. Da begyndte Vandet atter at falde mod
Skógar. Begge afvendte derpaa Vandet fra sig, indtil de modtes
i en Kløft (den egentlige Flodseng), hvor de sluttede Forlig paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
