Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
YIKSØAblfc
Veien fra Dyrhólar til Vik gik deels over en flad Eng,
deels slyngede den sig i Bugter over det 765 Fod hoie
lieynisf ell, paa lins Top en af Aftenskumringen formorket
Sky indsvøbte mig og min Rejsekammerat i sit fugtige Slor.
Den modsatte Side af Fjeldet er meget steil, hvorfor man
maa stige af Hestene og gaae et Stykke deraf tilfods.
Hestene maae saa skjøtte sig selv; man kaster Toilen over
Halsen paa dem, og driver dem foran sig paa den smalle, steile
Gangsti. Naar man nemlig i Island stiger af Hesten,
behover man ved Afstigningen kun at lade Toilen falde, da
Hesten aldrig lober hort og saaledes er let at fange igjen.
Dette indskærpes derfor af Veiviserne som en Regel; ellers kunne
Hestene undertiden være ganske stridige, naar Talen er om
at lade sig fange. — Den omtalte Sti er som sagt bråt og
steil, men meget malerisk; store Steenblokke hænge truende
ud over den; en Rytter, vi mødte, arbeidede sig op ad den
steile Veistra-kning, og vi saae ham i næste Minut som en
Taagetigur lige over vore Hoveder — men nedenfor Fjeldet
indbod en venlig, grøn Dal. det smukkeste Dalføre, jeg hidtil
har seet i Laudet, os til I h ile og Vederkvægelse. Mange
af de islandske Dales Bund er nemlig ofte i et bredt Bælte
odelagt af Oversvømmelser, opkomne deels ved de fortid
omtalte Jökellob, deels ved Vandets Stigen om Vaaren;
de danne derfor ikkun en graa gruset. Flodseng, ofte i Dalens
hele Bredde, og det var derfor nog£t usædvanligt at see den
trange, men dvbe Dal mellem Reynisfell og »let Ost derfor
liggende omtrent ligesaa boie Fjeld, Viks ham rar heelt og
holdent, bevoxet med Græs.
Efter et. kort, men behageligt Ophold hos den
elskværdige Sira Magnus i Vik — «naar Tiden bliver mig for
lang om Vinteraftenerne, tager jeg undertiden fat paa min
Cicero eller Horats og læser deri«, yt.trede han til mig, da
Talen var ønt hans hmislige Sysler fortsatte jeg Dagen
derpaa, i Selskab med min Vert, hans lille Son og en
Veiviser, som han lod folge med, Veien langs Stranden, for i
Løbet af Dagen at naae til Provsteboligen Mvrar i den Egn
af den vestlige Skaptalellssyssel, som kaldes .Viptaver eller
Svanehjemmet, thi paa Islandsk betyder álpt en Svane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
