- Project Runeberg -  En sommer i Island. Reiseskildring /
108

(1867) [MARC] Author: Carl Wilhelm Paijkull
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1()8

VADESTEDER OVER flodehw.

BøJger dannede et vanskeligt Saiumenligningspunkt. til at
bedømme* paa hvilken Plads man i et givet Øieblik befandt sig.
Der udfordres et øvet Øie til at tinde Vei over saadanne
Vanddrag, over hvilke intet bestemt Vadested lindes. Hemmeligheden
ligger deri,.altid at ride ovenfor Fossen, eller helst lige i dens Kant,
hvor Vandet er mest grundt; thi nedenfor Faldet udfures Vandet i
Flodsengen til et betydeligt Dyb, og man maa i saadanne
Floder tage sig i agt for at komme paa saa dybt Vaud, at Hesten
ikke bar Fodfæste; man vælger desuden altid et Punkt, hvor
Floden deler sig i flere Arme, thi der er naturligviis Vandet
i hver Arm lavere end i den forenede Hovedstrøm. Er
Elven for Øieblikket stor, kan man derfor ved at færdes over
den komme over et Vand, saa bredt som en lille So, og naar
man rider ved Kanten af den over sine Bredder ind i de
smaa Sidefurer strammende Hovedelv, eller med andre Ord
i en af disse, mere grunde Sidefurer, kan man ofte see
Vandets Overflade i Hovedstrømmen lnaaskee t.o eller tre Fod
høiere, end Vandfladen i Sidearmen, hvor man selv befinder sig.
Er Elven grund og dens Vand klart, er det naturligviis let.
nok at bedømme, paa hvilket Punkt en Fos begynder, og saa
at styre sin Cours derhen; men hvis den er strid og dyb og
bestaaer af plumret Jökelvand, maa man bedomine det af
Vandets Lob, hvilket som sagt kræver nogen Øvelse.
Naar uian nu er reden videre over den ene af de to, tre
Arme, i hvilke de paa jævne Sletter flydende Elve som
oftest ere deelte, og man har lundet det rette Vadested over
denne, er det naturligviis ikke sagt, at Vadestederne over de
andre Arme ligge i samme Strøg, som det første; tvertimod
maa man næsten altid ride et Stykke i Vandet, euteu op
eller ued langsmed den oversvømmede Flodbred, for at finde det
næste Vadested. De fleste Skredjökeler have en Udløbselv
ved deres Midtdeel, samt. desuden en noget mindre
betydelig ved hver Side, den förste naturligviis som Følge deraf,
at Dalføret, i hvilket de skride frem, som oftest er dybest
i Midten, de andre som Folge af det rindende Vand, der
opstaaer ved Jökelens Smeltning langs de af den
modsvarende Bjergvæg opvarmede Sider. Men med
Skeiðarár-jökull, der skyder ned paa et næsten fladt Sletteland,
linder dette Forhold ikke Sted. Den har tvende Jükelelve,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:55:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sommeriisl/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free