Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOVENES UDBREDELSE I OLDTIDEN.
111
egentlige Fjelde dannes Størstedelen af Landet af en
Høi-slette af IfjüO—2000 Fods Høide, og i Lighed med
Forholdene i det øvrige Norden kan ingen Skov voxe paa denne,
thi da Skovgrændsen for Exempel i den mellemste Deel af
Skandinavien ligger omtrent 2500 Fod nnder
Sneegræml-sen, kan den i Island med dets koldere Somre ikke stige
høiere, og udelukker saaledes Skovene fra denne Høislette.
Tilbage staaer saaledes kun Dalstrøgenes lavere
Sideskrænter og Dalbundene, hvor disse ikke indtages af bløde
Moser eller Enge; men de bedække jo dog eu
indskrænket Deel af Landets Overflade. Og at Skov har voxet
der, samt. at den naturligviis har været betydelig større end
den nn i Almindelighed er, da den jo var Urskov,
kunne vi meget gjerne indrømme. Naar vi læse de anførte
Ord rigtigt, kunne vi heller ikke drage nogen mere omfattende
Mening ud af dem. Vi maae huske paa, at de Indvandrende,
der fortriusviis vare Normænd og saaledes vel bekjendte med
Fjelde og Skove, naturligviis vare af den Mening, at Fjeldene
begyndte der, hvor Skoven endte. Og den ofte omtalte
Yttring kan derfor ikke betyde Andet, end hvad Ordlyden
siger, uemlig at. Lavlandet (Landet mellem Søen og
Fjeldene) var bevoxet med Skov paa den Tid. At dette var
Birkeskov kan man vide deraf, at de Træstammer, som nu
for Tiden træffes i Moserne, bestaae af dette Slags Træ,
efter hvad kyndige Folk have sagt, mig. Og heraf maa man
være berettiget til at drage den Slutning, at Islands Kyst er
Grændsen for Naaleskovene paa denne Deel af Jorden, eller
med andre Ord at Birkeskovstrøgct. i Island naaer ned lige til
Uavlladen. Man veed nemlig, at Granen i Skovlandene
er det Træ, som først hører op at voxe paa Fjeldskrænten,
at Fyrren strækker sig nogle hundrede Fod længere op, og
at tilsidst Birken, som den mest haardføre, endnu stiger
nogle hundrede Fod høiere. At Island som Følge af sit
Klima ligger over Naaleskovsstrøget, bevises saaledes for
det Förste deraf, at Naaletræer ikke voxe der i Laudet, men
derimod deu sædvanlige Birk og Dvergbirken (saavel B etui a
alba som nana) og tillige af hele Islands Flora; dens
Plantearter tilhøre nemlig for Størstedelen Fjeldegnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
