- Project Runeberg -  En sommer i Island. Reiseskildring /
114

(1867) [MARC] Author: Carl Wilhelm Paijkull
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

114

■IÖKKLREVUERNE.

betydeligere, end at det forekommer F.n, som om man næsten i et
Par Spring vilde kunne komme over den. Men man tager dog i
Betænkning at gjöre saadanne Spring, naar man har staaet
nogle Øjeblikke ved dens Bred, thi uian horer da i dens
Dyb adskillige vældige, om end paa Grund af Vandets
Brusen dæmpede Knald eller Dron, som hidrore fra de
store Steenblokke, der ved Strømmens Fart væltes frem -og
slynges mod hverandre, hvilket fremkalder en vis Agtelse for
dens Kraft.

Jökelens Side skraauer, som sagt, stærkt imod
Dalskraa-ningen, og de Indskæringer , som deels dannedes af de smaa
Bække paa dens Overflade, der følge med Morængruset og
opkomme ved Tsens Smeltning, deels af dybe Marginalsprækker,
som med steile Vægge gaae ned saa dybt man kan see, forme
denne Side som hvasse og bratte Rygge, ad hvilke
Opstigningen paa Jökelen er temmelig farlig. Da alle Mænd i
Svinafell dengang vare reiste bort til Handelspladsen Papós,
og jeg saaledes maatte hjelpe mig uden Veiviser, kunde
jeg ikke foretage nogen lang Vandring op paa Jökelen. Ved
Jökelvandringer maa man nemlig ikke gaae alene, men to
eller tre Personer i Følge, der holde sig i nogen Afstand fra
hinanden og ere bundne sammen med et Reb om Livet, saa
at den af dem, der maaskee kunde snuble eller falde ned i en
Revne, kan blive reddet af de Andre fra at sluges af det
Gab, som truer ham. Man behøver dog ikke at klavre hoit
op paa SvinafelLsjökull for at nyde det smukke Skuespil
af Isen, der viser sig med sin eiendommelige grønne Farve i
Jökelrevnerne, og for at see ned i deres dybe Svailg.

At de Faar, der om Sommeren færdes paa Fjeldene,
falde undertiden nogle ned i disse Jükelrevner, og give ved
deres senere Historie Anledning saavel til adskillig Overtro
smn til adskillige Betragtninger. Det hændes nemlig, at
skjøndt et Faar er faldet ned i en Revne af 50—HO,
ja maaskee 100 Fods Dybde, saa at man ikke har kunnet
trække det op igjen, kan man dog efter eet eller to Aars
Forlob træffe det liggende paa Jökelens Overflade, aldeles
uskadt, med Ulden paa, uden at. det har brækket et Been,
og med saa friskt Kjød, at det. kan spises, men det smager

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:55:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sommeriisl/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free