Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1G2
„JON DROm-J.VGAnHLlSKR V
fortælles i Island. Det traf sig nemlig engang, at en islandsk
Biskop var i Besog i Danmark og ved den Leilighed erholdt
Foretræde hos Dronningen, der naturligviis var tydsk.
Dronningen spurgte ham da paa sit Modersmaal: »Wie viele
Kinder hahen Sie?>< Hvorpaa Biskoppen, der formodentlig
havde sine Tanker hjemme paa sin fede Avlsgaard, svarede:
•Nihundrede, Deres Majestæt!» Dronningen, som
sand*yu-ligviis fandt dette Antal temmelig stort, bemærkede, at det
maatte koste endeel at fode en saadan Skare, hvorimod
Biskoppen indvendte, at dermed havde det ikke nogen Nød.
thi on» Sommeren skaffede de sig selv Foden, og naar
Efteraaret kom, nedslagtedes en Trediedeel og blev spiist. Ved
denne Meddelelse gjorde Dronningen, der var Katholik,
Korsets Tegn over den barbariske Biskop. Biskoppen, hvis Navn
var Jón, havde iøvrigt det Uheld, at han ved sin Fremtræden
for Dronningen gled paa det bonede Gulv og derved kom til
at indtage en mindre passende Stilling ligeoverfor Majestæten;
han fik deraf Ogenavnet »drottningarhlunkr«. »fllunkr«
betyder efter Jonssons «Oldnordisk Ordbog« : Gjenlyd fra et
hnult Sted.
Paa den korte Reise fra Jlamarstjörör til Berutjiirðr
havde jeg til Afvexling et regnfuldt og ubehageligt Veir, der
lod den her noget graae Egn fremtræde endnu mere graa. I
et saadant Veir skynder man sig naturligviis afsted, og jeg
havde derfor her ikke Tid til at anstille noget Slags
Betragtninger. Jeg kunde ikkun undre mig over de talrige,
flade Bjergvægge, der stege op af Jorden ligesom Mure, og
jævnstrogs med hverandre skare min Vei, og som bestode
af tilbageblevne Gange eller Revnefyldinger, hvis
indesluttende Vægge, der havde bestaaet af en løsere Bjergart,
tor længe siden var bortskyllet af Denndntionen. Naar man
nu rider fra Hals’ Kirke hen imod den Odde, paa hvilken
D j u p i v o g u r s Handelsplads ved Bernfjörðr ligger, forekommer
det En næsten som om man kommer ind i en Ruin, hvor den
ene parallele Væg afløser den anden, men hvor der ingen
Tvermure tindes.
Medens jeg drog forbi Hamarsfjörör, havde jeg forøvrigt
Leilighed til at betragte en smuk Orn, som ganske roligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
