Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
FORTSÆTTELSE.
for Kalkspathkry stallen ikke at blive fuldt saa lang, som
den efter sin Beskaffenhed skulde blive, for Exempel naar den
i det Tilfælde ikke faaer Plads i det Hul i Bjerget, hvori
den har begyndt at krystallisere. Og en Nødvendigheds
Tilstedeværelse er jo efter Hanvin tilstrækkelig til at Naturen skal
tage sig varmt af den for at afhjelpe den. Men hvorledes
bærer Naturen sig da ad med Kalkspath krysta lien, naar (len
bliver for lang til det Rum, i hvilket den krystalliserer? Den
bryder den ganske simpelt af, men dette kan man just
ikke kalde at opfylde det skabte Væsens Trang til
Udvikling, thi det er jo netop det stik Modsatte. Samme
Lov, som Kalkspathen i dette Tilfælde er underkastet,
gjelder iøvrigt for hele Mineralriget; overalt er der Spring i
Krystaldannelsen, og man seer saaledes af dette ene
Exempel, sammenholdt med den Darwinske Udviklingstheori,
hvormeget theoretiske Paafund kunne gjøre Vold paa Virkeligheden.
En udmærket Videnskabsmand lod engang, i Anledning af
Orakelsproget * natura non datur saltus«, en Ytt ring falde,
som jeg tager mig den Frihed at anføre her. Han sagde
nemlig, at det forekom ham som om allerede Menneskets
O^ang var et fuldstændigt Beviis mod denne Sætnings
Rigtighed, thi hvert Trin er jo egentligt kun et Spring; medens
man løfter Foden og ntter sætter den til Jorden, er der
et Mellemrum, man har hoppet over, saavel med Hensyn
til Rum som Tid; der er en bestandig Afbrydelse i den
Stadighed, hvormed et Menneske fores frem ved sin Gang,
Fremskridningen foregaaer saaledes ved et Hop eller «saltus«.
Men vi komme maaskee for langt bort fra vort Emne
og tage derfor igjen vort Udgangspunkt ved den mineralrige
Bjergvæg ved Teigarhorn, for derfra at gjöre en anden
Udflugt af aldeles praktisk Natur, nemlig opad den vældige
Pyramide Búlandstindr, som hæver sig foran os med en Spids,
der i bogstavelig Forstand naaer til Skyerne, ja endog ofte
strækker sig.op over deres kolde Omfavnelser. Denne Dag
er den dog skyfri; Solen staaer klar paa Himmelen og Veiret
er stille, saa at vi uden Fare kunne begynde Reisen derop.
Jeg skal dog ikke føre Læseren lige op paa Toppen, af den
simple Grund, at jeg selv aldrig kom saa langt; men et Stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
