Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
SKARPE FJKLDFQRMER.
komme frem. thi man maatte undertiden krybe baade paa
Hænder og Fodder, og var alligevel ikke aldeles sikker paa
at kunne holde sig fast eller svinge sig over fra den ene
Afsats til den anden — det forklarede Ordet »illagil«, som
jeg senere lik at hore at det kaldes —, men da jeg fra
dette -gi!« lagde Veien opad Skredet selv, kunde jeg ikkun med
Nød og neppe skaffe mig Fodfæste der, thi de lose Stene skrede
ud ved hvert Skridt. Disse korte Notitser, hvormed jeg ikke
længere skal trætte Læseren, give maaskee et lille Begreb
om Vanskeligheden ved at drage hastigt frem opad eller
langsad et islandsk Fjeld. Sædvanligviis medgaaer ogsaa den
største Deel af Dagen, hvis man vil bestige et. Fjeld paa
et Par tusinde Fods Høide og see sig noget om der. Denne
Høide af et Fjeld — to- eller tretusinde Fod over Havet —
er vistnok ikke saa betydelig; i Sammenligning for Exempel
med Alpefjeldene, ja selv Kjølens og Dovrefjelds Toppe
naae undertiden en betydeligere Høide; men naar vi betænke,
at disse stige op fra et Høiland, der allerede rager nogle
tusinde Fod over llavet, medens derimod de islandske Fjelde
ofte hæve sig lige op af Soen, forandrer dette Forholdet
betydeligt. Hvis man for Exempel, for at komme til Foden
at et Fjeld paa femtusinde Fods Hoide over Havet, forst
maa bestige et, med lavere Bjerghøider og Dale afvexlende
Høiland paa totusinde Fods Hoide, bliver naturligviis dette
Fjeld, i Forhold til det opnaaede Standpunkt paa Hoilandet,
ikke høiere end et Fjeld paa tretusinde Fod, der rager lige
op af Havet. De islandske Fjeldtoppes Beliggenhed — de
Heste og mærkeligste af dent træffes sædvanligviis ved eller i
Nærheden af Havet, thi det Indre af Landet bestaaer, som
fornd omtalt, for Størstedelen af et Høiland, hvorfra Jökelerne
reise sig — forklarer det jætteligneude Udseende selv af et
sarømeulignelsesviis lavere Fjeld.
En Vandring op til den aasformede Fjeldryg ved Siden
af Berufjördr giver en Forestilling om den stærke Denudation
eller Afslidning, som disse Fjelde i Tidernes Lob have været
underkastet. Den sønderbrudte Ryg, hvoraf snart et Stykke
Traplag, snart et Stykke af en Gang, snart af et.
Mandel-steenslag udgjør det øverste Da?kke, viser bedst, hvilke For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
