- Project Runeberg -  En sommer i Island. Reiseskildring /
198

(1867) [MARC] Author: Carl Wilhelm Paijkull
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

198

HAVETS L.ERKER1KR.

Háskerðingens Kjød kan spises ligesaa vel som
rivalens, skjøndt man maa indrømme, at der ligger noget
Uappetiteligt. i at spise et Dyr, der æder Mennesker — men
det gjør Svinet ogsaa, naar det kan komme til det — og
Mennesket med — alt Kjød er Ho, det skal Alt gaae samme
Vei, tænker den Vilde. Dog kan man ikke spise
Hásker-ðingens Kjød ferskt, thi da er det giftigt. Man
graver det derfor først ned i Jorden, og lader det ligge og
raadne, eller, smagfuldere udtrykt, lader det undergaae en
Forraadnelsesproces, hvorefter det hænges op til Tørring.
Efter sex Maaneders Forlob kan den, der ikke er
altfor kræsen, spise det istedetfor Smør til tør Fisk;
men helst lader man det hænge i tre eller fire Aar, jo
længere desto bedre, hvorpaa det i Manges Mund ansees for en
Lækkerbid. Det Ubehagelige ved at spise dette Kjød
bestaaer egeutlig deri, at det stinker lidt, og det ikke saa
lidt endda, men det har det jo tilfælles med suur Sild,
gammel Ost o. s. v. Naar man har spist lláskerðingkjod, kan
det. lugtes i en vid Omkreds; men det skal ikke smage ilde.
Det er alligevel naturligviis kun Alinuesfolk, som nyde
denne Føde. llvalkjød kan man derimod byde i
ethvertsomhelst Huus.

Blandt de Lækkerier, som Havet byder, staaer
naturligviis Fisken i første Række. Den islandske Fisk kan, hvad
det. angaaer, stilles i Klasse med den bedste. Naar
Torskefiskeriet er mindre betydeligt, i Island, stiger Prisen paa
Klipfisk paa det. spanske Marked, hvorhen de islandske Kjøbmænd
bringe deres meste Fisk. Klipfisk er Torsk, der ikke
saltes i Tonder, men i aabne Bunker, saa at Lagen løber af;
siden lægges den paa Klipperne for at tørres. Saltet Fisk
tilberedes ikke i Island; men den, der ikke bliver til Klipfisk,
tørres og spises i den Tilstand med Smør, uden Brod.
Hosstaaende Træsnit forestiller nogle Islændere, Mænd og
Kvinder, sysselsatte med at tilberede Fisk. Paa Stilladserne
hænger den Fisk, der skal tørres og derpaa lægges i Tønder
eller Bunker, og opbevares til Viuterbrug. Tørret Fisk
har en ganske behagelig Smag, men er sei og haard.
Den bankes dog først paa en Steen, for at Kjødfibrene kunne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:55:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sommeriisl/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free