- Project Runeberg -  En sommer i Island. Reiseskildring /
217

(1867) [MARC] Author: Carl Wilhelm Paijkull
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HVAM ER DET AT ..KARA I KLAK"

217

trange Bredder, har man nemlig spændt tvende Touge over
Floden, i hvilke der hænger en Stol, paa hvilken
Delinkventen, som man gjerne kan kalde den, der skal sættes
over, tager Plads, hvorpaa han ved Hjelp af nogle ved Stolen
fæstede Reb selv maa besørge sig over; Hestene derimod
drives over et Stykke ovenfor Faldet. Denne Maade at
belordres paa, kalder man at tara i klnt’ Kurv. Hertil
udfordres en stærk Ujerne.

Vopnafjörðrs Handelsplads ligner de øvrige i Landet:
nogle tjærede, sorte Træhuse, med ligeledes tjærede
Brædde-tag — i Island bliver man ikke forvænt med livlige Farver.
Fjorden selv er næsten saa bred som en Bugt. Fjeldene
omkring den synes derfor at trække sig mere tilbage, og
deres storartede l.-dseende gaaer derved tildeels tabt. Landet
forneden bliver paa den Maade noget stone end i de snevre
Fjorde, jeg nu havde forladt. Fjeldene i Landet vestfor
Vopnafjörðr, der ligge paa et Høiland, synes derfor ogsaa
noget lavere; de vare ligeledes i ringere Grad bedækkede med
Snee end ved Ostkysten, ja inde i Landet — jeg tog fra
Vopna-ljörðr mod Vest. til Myvatn — ere de aldeles frie for Snee,
og derved efter min Smág berøvede deres bedste Prydelse.
De faae en graa eller blaa eensformet Farvetone, der i det
mindste langs Veien mellem VøpnatjünV og Myvatn, samt
omkring denne So, ikke forhøies af Græsvæxten; thi disse
Fjelde ere ofte aldeles nøgne, bedækkede med Sand eller
Gruus. Med eet Ord jeg syntes, at Landet her i det Hele
taget havde tabt endeel af sit storartede Udseende, hvortil jeg i
længere Tid havde vænnet mig, og at det blev mere fladt og
graat. Det var naturligviis .Modsætningen, som fremkaldte
disse Følelser. .leg havde jo allerede siden min Ankomst til
Island været vant til hver Dag at kaste Blikket op paa
Sneefjelde, der thronede saa stolt mod den klare Himmel; det
varede derfor noget, inden jeg kunde vænne mig til den
blaae Farvetone.

Vopnafjürör frembyder et mærkeligt Punkt af større
naturhistorisk Interesse, nemlig nogle Surturbrandlag, der
ligge paa den søndre Side af Fjorden i Nærheden af Gaarden
Vindfell. Eet af disse tindes lige ved Søkysten, bedækket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:55:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sommeriisl/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free