Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
PYNDKD.DKK
for Sønderlemmelsen, Lag over hverandre, af hvilke del ene
bestaaer af et hvidt, jernfrit, og det andet af et farvet,
jernholdigt Leer. Gipsen derimod forekommer i mere eller mindre
udstrakte Lag eller Skifter mellem disse, især henimod
Overfladen, eller ogsaa indblandet, i deres Masse. Disse ere
Slutningsprodueterne af Svovlsyrlingens Indvirkning paa den
harpixgnle eller bruunsorte, steeuhaarde Palagonit. Sporger
man endelig, hvorfra de nævnte Gasarter, der foranledige
Solfatarernes Dannelse, have deres Oprindelse, kanne vi for
Oieblikket kun svare, at de komme fra Jordens Dyb. Man
er nemlig endnu ikke kommet fuldstændigt paa det Rene med
Aarsagerne til deres Dannelse, men maa indtil videre blot
antegne som Factum, at slige Gasudstrømninger stedse tindes
i Nærheden af eller i Følge med vulcanske L’dbrud.
Mange Tegn tyde paa, at Solfatarerne i fordums Tid
have strakt sig ud over Dele af Námaíjajl, hvor de nu ikke
findes, lige op paa dets Ryg. Saaledes træffer man næsten
overalt paa Fjeldryggen større eller mindre Stykker Gips.
Vi vende os nu til Dyndkilderne eller Makkalnberne.
De betydeligste ved Nåmaljall værende Dyndkilder ligge
næsten i en Række lige ved hverandre paa Sletten, et
Stykke fra Fjeldets Fod. De største ere syv eller otte i
Tallet: kjedel formede Fordybninger, otte til tolv Skridt i
Diameter, der ere fyldte tned det kogende, sorte Dynd, som
ved Kogningen kastes op paa Kjedlernes Kanter og forhøier dem.
Endeel koge som Vand, andre skrutte som G rod eller
Vælling. Den chemiske Proces ved disse Kilder og ved
Solfar-tarerne er eens, skjøndt Producterné indtage ett noget ulige
Plads , sott) Folge af de to Phænomener*» forskjellige
Beskaffenhed. Om en »Svovla Isætning paa Overfladen kan saaledes her
naturligviis ikke være Tale. Men paa Marken mellem
Dyndkilderne foregaaer Solfataravirksomheden, ligesom Oppe paa
Fjeldet: Gasudstrømniuger, Svovlofsætninger m. lu. finde Sted
der, skjøndt efter en mindre Maalestok. Jorden undermineres
paa saadanne Steder; Jordskorpen kan udenpaa see tast ud,
tuen forsøger man at gaae paa den, træder man snart med
Foden ned i det sorte, gloendehede Leer, et Forsog, ved hvilket
eu vis Forsigtighed derfor er–nødvendig. Hvad Dyndkildernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
