Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•MVVATS ELI,KR’ M.VCS«r.:
241
Man kan ogsaa tilbagelægge Yreien til Leirhnitkr tilhest,
og denne Maade er uomtvistelig at foretrække, naar man
betragter Sagen Ira Bekvemmelighedens Synspunkt, men man
gaaer i saa Tilfælde glip af endeel interessante Enkeltheder,
der forekomme ved en Fodvandring. Rideveien følger nemlig
ikke Lavastrømmen.
Inden jeg forlader Revkjahlið, maa jeg dog ogsaa med
nogle Ord berøre Mvvatn, eller som den hedder paa Dansk
Myg s ø e n. Den har sit Navn af de talrige Mygsværme. som
have Tilhold der, og over hvilke Reisende pleie at beklage
sig gudsjammerligt; af dem havde jeg under mit Ophold der
paa Stedet dog ikke uøgeu Ulempe, men kun
ubetydeligt den Dag, da jeg forlod Egnen. Aarstiden og Veiret
bidroge naturligviis deres i denne Henseende. Mvvatn
er en af Islands stone Indsoer, men dens Dybde er
ikke synderlig betydelig; den overstiger sjeldent tolv Fod,
efter hvad Bønderne (ler i Egnen angive. Laxorreder ti
ildede r i stor Mængde, og paa dens Overflade svømme utallige
Skarer Vandfugle, Ænder. Maager, Sosvaler og andre Arter.
Laxorrederne leve naturligviis af Myggene, og Vandfuglene
baade af Myg og Laxorreder, og saaledes gaaer denne
Kredsgang Aar for Aar, til alle Parters synlige Velvære
og Forøjgélse. For Menneskene ere saavel Fiskene som
Fuglene, de sidste især ved deres Æg, betydelige
Indtægtskilder, og saaledes ogsaa middelbart Myggene, som derfor
ogsaa have et Slags Ret til at. stikke, naar de blot holde sig
til Indbyggerne og lade de Fremmede være i Fred. Paa
Bunden af Søen Mvvatn udspringe adskillige varme Kilder,
omkring hvilke Fiskene i Særdeleshed samle sig. Søens
Overflade lægger derfor heller ikke til om Vinteren.
Den forhen omtalte ødemark Odáðahraun. sydfor
Mvvatn, og dens ubeboede Omgivelser ere det væsentligste
Tilholdssted for de Rener, der lindes i vild Tilstand i
Island. Renen indførtes 1770 i Landet, da der fra Norge
bragtes tre Stykker did. Disse have siden formeret sig
temmelig stærkt, men opholde sig, som anført, paa de
vidtstrakte Ødemarker, og gjöre Indbyggerne næsteu ingen
Nytte — thi de faddes sjeldent — men snarere Fortræd, idet. de
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
