Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORTSÆTTELSE.
289
Øiemed. Til disse hore först og fremmest Summerne for det
i Island solgte Krongods, med hvis Udbytte Skole, Bispestol
m. m. underholdtes. Dette Underhold, som for udrededes
af Godserne, er nu omtrent 20000 Rdl., hvilken Sum
saaledes bor trækkes fra de Penge, der som anslaaet Underskud
sendes fra Danmark til Island. Foruden disse gives der,
efter Indrømmelse af Justitsministeriet i Kjøbenhavn, soiu
styrer Islands Finantser, endeel andre Midler, der med Rette
tilhore Island; men derpaa bliver det for vidtløftigt at
indlade os her. Det er tilstrækkeligt, at det nuværende saakaldte
Bidrag idetmindste ikke overstiger Renterne af de
Capi-taler, der fra Island ere gaaede ind i den danske Statskasse,
hvorfor Island synes at have en gyldig Fordring derpaa.
Hvormeget den danske Rigsdag kan komme til at bevilge
Landet udover dette, maa nu Fremtiden vise. I denne Henseende
have Islænderne, efter Forfatterens Mening, fort deres
Efter-regninger temmelig langt, tilbage i Tiden. Thi at en lille
Capital med Rente og Rentes Rente i Tidernes Lob bliver
til en stor Sum, lader sig let Iremsætte paa Papiret, men
det bliver sjeldent til Virkelighed. De Fordringer, som
bygges paa saadant Grundlag, kunne derfor kun betegnes som
overdrevne. Ligesaa synes det, som om der kun kan
tilregnes det nuværende Danmark en ringe Skyld i det Onde,
som ukloge Handelsforordninger i fordums Dage have medført,
da der med Hensyn til Handelen gjorde sig Grundsætninger
gjeldende, hvis Feila.gtighed forst i senere Tider er bleven indseet.
Kan man saaledes end ikke med Fuie erkjende nogen Forpligtelse
for Danmark i vore Dage ligeoverfor Island, enten med Hensyn
til de Ulykker, Monopolhandelen forte med sig, eller til de
aarlige Indtægter, denne Handel forskaffede den danske Krone, saa
maa man dog paa den anden Side indromme, at de Saar, der i
Monopolhandelens Dage tilfoiedes Island, vare saa dybe, at
man neppe kan undres over, at Mindet om disse Smerter
endnu bevares. Men at dette virkelig kan avle Uvillie
mod det nuværende Daumark, der har indrømmet Island
den mest udstrakte Handelsfrihed, er en sorgelig
Kjendsgjerning. Monopolhandelens lærerige, om end sorgelige Historie
skulle vi forøvrigt i det Følgende berøre med nogle Ord.
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
