Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Enhed, kun Enhed.
Kun én Gang havde hun mærket Enhedens
Ro. den Dag, hun følte, at hun elskede ham,
den fremmede.
En Mand altsaa — og hun var som alle
de andre — kun en Kvinde, der sad og
ventede paa, at den rette Mand skulde komme og
lære hende Livets Kunst.
Gregers Holten — Herluf Irgens.
Hun begyndte sin gamle Vandring, frem og
tilbage, op og ned, gennem alle Stuer, det
ringlede i Kronernes regnbueskinnende
Prismer, hun slog Hænderne sammen, vred dem
som i Vaande, hun hviskede, talte højt med
sig selv.
Mellem to svage Mænd var hun stillet med
sin Vilje til at leve, og endnu kunde der være
Mulighed for et Valg, hvis hun selv vilde, kun
vilde, vilde uden Hensyn.
Saa tog hun sig sammen til én eneste
Beslutning og gik over paa sit Værelse, lukkede
Døren i Laas og kastede sig næsten ned foran
Skrivebordet.
I en Rus, i en absolut Selvforglemmelse skrev
hun til Holten, alt — alt, uden Skygge af
Forbehold, alt det, som hun selv troede, at hun
havde forbrudt overfor ham, og hvad han
muligvis havde forbrudt imod sig selv. Hun lod
ham vide, at hun vidste alt. hun kastede lige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
