Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
Invitationer, og tusinder af aabne Arme ventede
paa at gøre dem Livet baade lyst og behageligt.
Saa kørte de frem foran Hotellets Trappe,
og Fruen fik sine Værelser anviste. Hvor hun
var glad over at have grebet Sagen saa resolut
an, for alt i Verden gjaldt det jo om at faa Irgens
hort fra denne fortvivlede Idé, som han grublede
over, og som hun desværre anede, hvad var.
Endnu samme Aften søgte hun ham op paa
hans Værelse.
Og hun begyndte igen at vikle ham ind i
dette fine Garn af uendelige Hensyn, som han
skyldte Adda, hende selv og Selskabet derhjemme.
Han smilte næsten umærkeligt over hendes
glødende Iver. han forstod, at hun var angst
for Selskabets Kritik og Snak, hvis han trak sig
tilbage fra Forbindelsen med hendes Datter, en
Tanke der kvalte ham Nat og Dag, uden Ophør.
Og nu vilde han sige det, som han endnu
ikke havde haft Mod til at sige Adda.
«De taler om alle mine Pligter, Frue,» sagde
han dybt bevæget, «jeg føler mig kun forpligtet
overfor Adda — alene overfor hende — det maa
De kunne forstaa.»
«Synes De da ikke, Menneske, at min Datter
har givet Dem Beviser nok paa, at hun elsker
Dem?» næsten klagede hun.
«Netop derfor føler jeg mig forpligtet, som
overfor ingen andre.»
• Hvad vil De da — hvad er Deres Hensigt?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
