Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
taler, saa med Irgens og saa med
Professorin-den, men altid i Enrum, og hun havde ganske
vundet den gamle Dames Sympathi ved denne
umaadelige Iver og Energi i Herlufs Favør.
Saa var der Adda tilbage, det var ligesom
om Mor og Datter var ængstelige for at være
alene sammen, især Adda der var saa nervøs
og urolig og hvert Øjeblik vilde være omkring
Herluf.
Den Formiddag laa Foraaret over Byen som
en duftende Solrus, oppe paa den brühlske
Terrasse brusede Hornmusiken ud i den skinnende
Luft. Flodens grønne Strøm føg ilende ind
under Bropillernes sorte Buer, og Dalen langtborte
dér hvor Bjærgene begyndte, sitrede og dampede
i lyseblaa Skyer, der langsomt gled op over og
tabte sig i Solen.
Mor og Datter gik op paa Brühls Terrasse
og fulgte den Allé, der snor sig ned mod
Mu-sæet. De gik tavse ved hinandens Side saa
langt bort fra Mennesker som muligt. De
mørke-blaa Hyazinther duftede bedøvende rundt om i
Rabatterne, og Fuglekvidderet holdt ikke inde
et Sekund.
< Hvad mener Du saa egentlig om Herluf?»
spurgte Adda endelig efter en lang Pavse,
Musiken bruste om dem, men nu fjærnere, mere
dæmpet.
Fruen slog sin hvide Parasol sammen og
søgte lidt længe efter Svar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
