Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
Det var efter Vielsen.
De nygifte korte tilbage gennem Skoven for
at naa Strandvejen og «Villa Eros.» Regnen var
trukket over ad Hveen til, hen over Skoven laa
der som et Diadem af blinkende Regntaage, alle
disse gamle, vældigt kuplede Bøge bredte sig
rolige, rigt og bredt udfoldede i denne skønne
og ligelige Udvikling til alle Sider som Lyset
og Luften giver, ingen Kamp og ingen
Trængsel som inde i de mørke, tætbeplantede
Indelukker.
Adda flk de emmede Vognruder ned. hun
bøjede sig ud for at se et af disse kongelige
Træer, som de kørte forbi, og Regnen faldt i
hendes hvide Slør og lagde sig som sitrende
Draaber i hendes Myrthekrans.
Saa kørte de ud gennem Strandvejen,
langsomt. Larmen fra Mennesker og Vogne slog
imod dem, og Støvet, som den flygtige Regn
lige havde plettet, hvirvlede i graa, kvælende
Skyer, lagde sig knugende for Brystet,
Vognruderne maatte igen op for al dette ophvirvlende
Smuds.
I alle Villaerne var der Vagtposter ude,
Ud-sigtshøje og Bænke occuperede af Herrer og
Damer, der rakte Hals og gjorde himmelhøje
Bemærkninger over Brudeparret, der meget
langsomt passerede Beaumondens Krydsild, som paa
Trods.
Og i en halv Time, mens Defileringen varede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
