Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
Langsomt passerede hendes Vogn disse
hundreder af Havegitre og aristokratisk
tilbagetrukne Villaer, og i enhver eneste af alle disse
Familier vidste hun, at der laa en lille Sten
parat for paakommende Tilfælde: Det var en god
gammeldansk Sport at slaa Smut med hinandens
Rygte, saaledes at Stenen svippede en fire fem
Gange hen over Sladderens grumsede Overflade,
inden den forsvandt i Dybet. Og i Agurketiden
var Rygtetyvene allermest uskaansomme, lige
indtil Hundedagene horte op.
Vognen kørte langsomt videre, fra
Strandhotellet bruste Orkestermusiken ud i den lyse
Aften.
Hun rettede sig lidt og tog Sløret op, som
et Visir.
Musiken, det var et ungarsk Zigøjnerorkester,
gav hende Mod til at se Folk lige ind i
Ansigtet. Og saa længe hun kunde høre den
sidste Tone fra denne gnistrende og udfordrende
Mazurka, holdt hun sig meget rank med et
roligt Udtryk over sit utilslørede Ansigt.
Samme Nat skrev hun til sin Datter.
Hun gik ned i Drivhusene, helt op imellem
de brændende røde og gule Orchidéer satte hun
den gyldne Armstage med de viftende Lys. Over
Glastagene sivede det rolige Maanelys dæmpet ned,
blaanende, og de grønne Blade og
Blomsterrankerne blev gennemsigtige med sælsomme lysende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
