Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
den store Kærligheds Navn, denne store
Kærlighed, der ikke længere fandtes i disse
Samfundslag, der gik sin ustanselige Opløsning i Møde.
Og hun tænkte paa alle disse
Mennesker, der nu laa og sov saa trygt langs hele
denne Kyst, dette gode Selskab, der sov
Retfærdighedens trygge Søvn, Filantropiens sunde
og trygge Søvn, hele dette Samfundslag som
hun dybt og inderst inde i sit Hjærte hadede
og foragtede, fordi det nød alle Kulturens
Goder og Forrettigheder, uden at bære én eneste
af dens Forpligtelser.
Nu var Uvejret der, lige over, svagt tonende.
Guds Uvejr gik hen over Kysten, og hvor
det var godt for denne Kyst, at der paa hele
dens milelange Strækning ikke fandtes ét
eneste Kirkespir, som Lynet kunde slaa ned i.
Det hele var for lavt, for smaat, alt for ringe
for et Lvn.
Regnen pidskede hende lige ind i Ansigtet.
Hun gik og gik, uden at se, lige ud ad denne
Strandvej, som Kammerherreindens Karether
ellers befartede fra Morgen til Aften. Rundt om
i Villaerne sov Folkets Leveherrer og Leved am er,
fuldstændig ignorerende hvad der trak dem hen
over Hovedet, Uvejr og hvad det nu ellers kunde
være for Ubehageligheder ovenfra.
En hel Time gik hun, den hvide Kjole
slæbte i Sølet, Regnen drev af hendes Kaabe
og Haar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
