Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Beskyt legemet mod hurtige større temperaturvekslinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
tidligere nævnt, være saa porøs som mulig, saa
ledes at den muliggjør en god luftveksling. In
derst bør man bruge lin*) eller bomuldstrikot af
meget aaben strikning, saa det er let at vaske.
C. Commicliaus lintrikot (Silkeborg, Danmark)
er udmærket, men falder lidt dyr.
Fru Bøkelunds „nettøi“ er meget godt og
kan strikkes i lijemmet. Man kan ogsaa lade det
strikke paa maskine, men det bliver da tykkere
og tørrer ikke saa snart. De liaandstrikkede laves
af det groveste Estremaduragarn, de maskinstrik
kede af det næstgroveste.
Dette undertøi bliver sterkt og billigt. An
gaaende fremgangsmaaden med strikning hen
vises til den lille bog „Bevar din Sundhedu af
fruerne Bøkelund og Blecliingberg (hefte nr.
2 — 0,50).
Lin er naturligvis sterkest, men det kjendes
koldt. Ramie er behageligt, men ikke sterkt.
Uld bør ikke bruges nærmest kroppen, men vel
udenpaa det nævnte „nettøiw i streng kulde;
ulden er nemlig tilbøielig til at irritere huden,
og er heller ikke saa let at vaske. Overklæderne
maa ogsaa selvfølgelig være porøse. Flere kam
garn og „homespun’s“ egner sig bra herfor. Med
tætte regnfrakker bør man nødig gaa. Som regn
tøi turde i mange tilfælde de porøse impregnerede
kamelhaarstøier være at foretrække.
Friske mennesker behøver heller ikke at være
saa ængstelige for at blive vaade; kan man holde
sig i bevægelse, saa taaler man det godt, naar
*) Lin var fovordnet til prestedragt i oldtiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
