Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
«.. De som er prestekone,» sa søster Lisbet.
«Det har ikke noget med det at gjøre,» svarte hun.
Det blev stilt i værelset. Om en stund kom det
ør-smaa klare draaper paa Veronicas pande. Hun laa og
tænkte; indi hende skjøt det op ord og nye ord, som
hun kunde si hvis hun vilde ... Og hun syntes noget
fra dem hele tiden strømmet videre, gik ut imot søster
Lisbet, og møtte den forte klirringen av strikkepindene,
som blev hørligere og hørligere ..
Hun fandt frem Iommetørklæet under puten og tørket
panden. Søster Lisbet reiste sig —
«Kjender De Dem klein?» spurte hun.
Veronica saa op i de tætsittende øinene.
«Perla!» ropte hun. Og hun hørte sin egen rædde
røst og blev rød og sa: «Bed Perla komme ind til
mig litt.»
Otte dage senere sat hun oppe. De hadde baaret
gyngestolen ind i soveværelset og lagt vedtrær under
meiene saa den stod støt. Hun sat liten og hvit mellem
putene. — Skyssen som skulde kjøre søster Lisbet til
en ny pleie, stod foran trappen. «Straks hun er gaat,
kan jeg lægge mig igjen,» tænkte hun — «bare jeg
holder mig oppe til hun er gaat.»
Netop som diakonissen stod reisefærdig, kom lægen.
«Se, se,» sa han, i«er vi allerede selvhjulpne —» og
han skridtet oprømt i rummet, mens søster Lisbet tok
paa sig det sidste — den sorte, vatterte silkehætten og
de forede hanskene. Det var knapt en maaned siden
fødslen, og det hadde sgu ikke været bagateller...
«Jeg tænker vi sier vi greide det fint, hvad lille frue?
Vi er ikke borte vi paa landsbygden heller, søster .—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
