- Project Runeberg -  Svensk Læsebog, indeholdende Prøver paa svensk prosa og poesi, tilligemed en kortfattet svensk sproglære, ordbog og litterturhistorie /
XIV

(1843) Author: Carl Lénström
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

XIV

2) Den korte E-Lyd skulde findes i korte og ubetonede
Stavelser, som påpper, tryckeri, hvor E’et er tonelast.

3) Den korte Æ-Lyd, som Rask betegner med è, skulde
findes i korte og betonede Stavelser, som pènna, pèst.

4) Den lange Æ-Lyd skulde findes i lange Stavelser, i
hvilke ogsaa hyppig Æ eller Ä skrives, og hvor E’et, som
i Dansken, er en Inkonsekveus, som verld (udt. vcerd).

Men da det svenske Sprog ikke altid nöjagtig betegner
Tonefaldet eller Stavelsens Længde, lades der ofte Rum for
Tvivl, ligesom Undtagelserne ere mange.

1) Det betonede og korte E udtales som et virkeligt, -kort E,
og ikke som kort <jb («lier è), i Afledninger af andre Ord, som
have en lang E-Udtale, som ledd, sedd, bredd (af lééUi, si,
èréd), ende, ense, ett, etta <af én), hetsig (af hét), vett,
veit-skap, vetterlig (af veta).

Undtagelser: Derimod udtales følgende Ord med Lyden è:
èlfenbén (af élefant), hèlg (af hélig), rènsa (afrén), mèst og flèste (af
mér og flér), trènne (aftré), Svèrige (Sværge), svènsk (af Svéa), saml
hèlsa (af héla), — altsaa imod Ordenes Oprindelse.

2) Et betonet kort E forekommer desuden i mange Ord,
som: redd, ledsen, tecken, emellan, hem, hvem, rem, remsa,
blemma, hemlig, ten, enkom, skepp, ingrepp, peppar, øers, Aer*,
vessla, fresta, &et«a, «vett, etter, «pet«, Årefø, betsel, samt i
deres Afledninger.

3) E har Lydén af langt Æ, 1) efter J, som t/ena, stjerna;

2) i den oprindelig tyske Forstavelse er, som erfara, erkånsla;

3) i nogle andre svenske Ord, som tillegna, der, «ertø, perta, gerna,
gerning; og4) i flere, egentlig fremmede, Ord, som sfer, bresch.—
Altsaa sættes E urigtig i månge Tilfælde, hvor baade Udtalen og
Ordenes Oprindelse fordrede Ä. Saaledes nedstamme Ordene der,
sfer, stjerna, hjerta af Ord, som i Islandsk og Græsk skrives med a.

O har 1) den lange Lyd, som i de danske Ord Ko, Sko
(udtrykt af Rask ved 6); 2) denne samme O-Lyd, men kort,
i 1) korte betonede Stavelser, som udledes af Ord, i hvilke et
O forekommer med sin første lange Lyd, saasom rodde, grodde,
trodd, gods (af ro, gro, tro, god); 2) i de fleste Stavelser,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 00:52:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svlasebog/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free