Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXXVII
att skola katta*. Partisipium, Fællesk. kallad, Iutetk. kalladt
Flert« kallade. Sup t num, kallats.
I de sammensatte Tider udelades ofte Hjælpeverbet hafia, hafver,
Aade, som: »nätte jaø aldrig (hafva) känt honom.
Efter Iste Konjugasjon böjes de fleste svenske
Gjerniugs-ord. Den betragtes som den mest regelrette, hvorfor alle
nydannede Ord benføres til den« — Blandt afledede Gjerningsord
henhøre følgende til den: 1) de, som i Inf. Aktiv have flere end to
Stavelser, men især de, som endes paa era, iga, eta, som: regera
inhändiga, arbeta; — 2) de gjenstandslose Verber paa na, som
bemærke en Tilbliven, som: blekna (af blek), svartna (af svarf);
— 3) alle de paa ska, la, ra, sa, ta, f. Eks. grönska, fördubbla,
blixtra, förnedra, helsa. —
Ogsaa gaa en hel Del ikke afledede Gjerningsord med de samme
Endelser efter denne Konjugasjon, f. Eks. älska,, klattra, längta o. m. fl.
Uregelmæssige ere kunna og vilja (se S. XXXIV), samt veta
og heta, der hedde i Præs. Ind. vet, heter, i Imperf. lnd. visste,
hette (het), og i Supinum vetat, hetat. — Ligga og Lefva have i
Imperf. låg, lefde, og i Supin. legat, lefvat. —
I daglig Tale udelades ofte Endestavelscn af Imperf. Aktiv i denne
Konj., som: sakna, for saknade. Denne Form forekommer ogsaa
stundom hos Digterne, især hos Komikerne, og navnlig hos den berömte
Bellman, der hyppigere end nogen anden optog Folkesprogets
Ordformer i sit Sangsprog.
Efter denne Konjugasjon böjes ligeledes de allerfleste
Depo-nentia, saasom: afvundas, andas, brottas, dagas, dåras osv.
Den anden Konjugasjon
omfatter tre forskjellige Klasser af Verber. De to første
endes i Infin. paa a, men den ene af disse i Imperf. paa te, den
anden paa de. Den tredie Klasse endes i Inf. paa en anden Vokal
end a. Personernes Dannelse og de afledede Tiders Indretning
er som i første Konj., hvorfor kun de vigtigste Former her
behøve at anføres:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
