- Project Runeberg -  Svensk-norsk Haand-Ordbog /
1

(1841) [MARC] Author: Ludvig Kristensen Daa - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Abbot ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


A.

Abbot — ter, m. Abbed.

Abbotsdöme — men, n, og Abbotsstift,
s. pl. Abbedi.

Abbotlig, adj. abbedlig.

Abecedarie — ier, m. Abecet, Stavebog.

Abrahamsrot, f. Storkenæb, Geranium.

Abrotsört, f. Abrod (Urt).

Ack! interj. Ak!

Adelsdam — er, f. Adelsfrue.

Adelskap, n. Adelskab.

Adelsman — män, m. Adelsmand.

Adelsstånd, s. pl. n. Adelstand.

Aderton, adj. Atten. En af de
Aderton, et Medlem af det svenske Akademi,
hvis Antal kun er atten indfødte
Svenske.

Adjunkt — ter, m. 1) En personel
Kapellan. 2) En Lektor ved et Universitet.
3) En af Lærerne paa et Gymnasium.

Adla, v. a. 1. adle. Ophøje i Adelstand,
drf. Adlande, n.

Af, præp. 1) af, 2) itu, slå af käppen,
bryta af värjan.

Af och an, adv. af og til, frem og
tilbage.

Afbalka, v. a. 1, afdele ved Bjælker;
drf. Afbalkning, f. Afdeling ved
Bjælker.

Afbedja, v. a. 3. (afbeder, afbad,
afbedit), afbede; drf. Afbedjande, n.

Afberga, v. a. 1. (udt. avberja), afhøste

Afbeta, v. a. 1. (Isl. beita), afgræsse,
bejte af Nsk. drf. Afbetning, f.
Afgræssen.

Afbetsla, v. a. 1. afbidsle.

Afbida, v. a. 1. oppebie; drf.
Afbidande, n. Afbidan, f. Venten paa.

Afbila, v. a. 1. behugge, beskjære Træer.

Afbild — er, m. (T. Abbild) Billede,
Afbildning; brf. Afbildande, n.
Afbilden.

Afbita, v. a. 3. (afbiter, afbet, afbitit)
afbide.

Afblåsa, v. a. 2. afblæse, 2) slutte, t. E.
afblåsa en Riksdag (med Trompeter).

Afbrinna, v. n. 3. (afbrinner, afbrann,
afbrunnit) 1) brænde af, fortæres af
Ild, 2) brænde for (om Geværer).

Afbrott, s. pl. n. Afbrud, Afbrydelse,
Forskjel.

Afbryta, v. a. 3. (afbryter, afbröt,
afbrutit) p. p. afbruten), afbryde; drf.
Afbrytning, f. Afbrydelse.

Afbränna, v. a. 2. 2. afbrænde, opbrænde;
drf. Afbrännande, n. Afbränning, f.
Afbrænden, Afbrænding.

Afböja, v. a. 2. 1) afbøje, 2) afvende,
afværge; drf. Afböjande, n.

Afbön — er, f. Afbigt.

Afbörda sig, v. r. 1. befri sig fra,
tilfredsstille; (om Gjæld) betale. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:01:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svnohaand/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free