Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Förmer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For For 89
Former, (for nier") vigtigere, betyde
ligere, anseligere.
FOrmera , V. a. 1. formere foroge;
drf. Formering, /: Formerelse.
Formiddag, -ar, m. Formiddag.
Formildra, v. a. i. formilde, -mil
dring, /’. Formildelse.
Forminska, v. a. 1. foritunblTe; brf.
-minskning, /’. §ormifibl"Felfe.
FOrmoda, v. a. l. formode. lurmo
dan, f. Formodning,
Formodlig, adj. Formodligen , adv.
formodentlig.
I^rmon, bedre Formån.
FormuKna, v. n. 1. formuldne, hen
smuldre; drf. -multning, /.
Formur, -ar, m. Formur.
Ftirmycken , adj. Formyckct , adv.
formegen, formelet.
Formyndare , *. pl. m. Formynder.
Formyndarkammare , m. Dverfor
mpnderi. -rakning, -ar, /. For
mynderregnilab. Formynderskap, n.
Formynderskab
Formå, v. a. 2. 1. formåa.
Formå ga, f. Formue, Evne. Kraft,
Magt. I fiirmg^o el. formåga af,
i Kraft af. «folge.
I^UlmKn, -er, m. Fortrin, Fordel, For»
rettighet. Formå ns-ratt, mt Forret
tighed, 2) Prioritet. FSrmånlig,
«4/. fordelagtig; drf. -månlighet, f.
Fordelagtighed.
Formåla, v. a. 2, 2. formelde, om
melde, omtale, 2) formelde, tilkjen
degive. F. en helsning, formelde
en Hilsen, Formalan, f.
Formåla, v. <r. 2. 1. (T. v erm al) len)
formcele, gifte; drf. -malning, /<
Formcrling.
Formarka, v. a. 2. 2. formcrrke, mcrr
fe til. komme efter.
Fftrmars, -ar, m. Fokkemcrrs.
Formata sig, i?, r. 2. 2. formaste sig.
Formaten, adj. Formatet, adv. for-
mastelig; drf. -mlltenliet, f. Forma
steltghed^ Formastelse.
Formogen, adj. som har Kraft til. er
i Stand til. (Fransk ckpajble), 2) for-
muende, velhavende, bemidlet, -mu
genhet, -er, f. Evne, Kraft, 2) For
mue Gods, Midler.
FOrmorka, r. a, 1. formorke. -raiir
kelse, -r, /. Formorkelse.
kijl-ngIl», v. a. 1. fornagle. -nag
ling, -ar, f. Fornagling/
Fornamn, s. ph ti. FornabNi
Fornedra, v. a. L fornedre, -hedring,
f. Fornedrelse. FOrnedrings-stånd,
n. Fornedretsesstand.
FOrnekaj v* at 1. forncegte^ FOrne
kare, *. pi. m. Fornirgter. -ne
kande, nt og Fornekelse, f. For
na?gtelse<
FiJrnimma, v. å. 3. ("^fnimKJcrj-namm,
pl. -nummo; -nummit} fornemme;
brf. -nimmande, n.
Forauft, n. Fornuft. Fiirnuftig, adj.
fornuftig, Fornufts^slut, s. pl. n.
Fornuftstutning, Syltogismus. Fflr
nufts-lara, /. Fornuftlcere, Logik»
Fornuftstridig, adj. fornuftstridig.
FSrnumstig, adi. Fonuimstighet, f.
(spogende) for Fornuftig, Fornuft.
Fornya, V. a. 1. fornye; drf. -nyan
de, «< og -iiyelsé, /. Fornnelse.
rurnkm, adj. fornem, Fornamnet, f.
$orneml)eb. Ftirnamligast, adv* for
nemmelig. Fornamst, adj. fomemfl’.
l^ijrn^f, I^rukra, adv, alt for N<Vr,
for nær.
Fornarma, v. ». 1. forncerMe^ -har
mande^ «. Fornærmelse.
Fornodenj indekl. fornoden; drf. -M
llenllet) -er, f. Fornodenhed..
Fornoja, v. a. 2. i. fornøje. For
nij^HNlle, n. Kyloestgjoretse. FBrn«~
jelse, -r f. Fornojelse. FornOjd,
»<i/. »j. fornyet. Ftf rndjHg, FOrnoj
sam, adj. fornojslig, behagelig, 2) for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
