Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - Jomfruland - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Jo mf r uland
ter min fordom mod ham. Han har en
krans af glissent skjæg helt under hagen,
fra øre til øre, svarende til dusken mellem
nakkesenerne. Øinene er frostblege og mun*
den skakk af modsigelser og betænkelig*
heder.
Merkelig nok nikker manden, idet jeg vil
passere. Det har været en lang ugidelig
smaabysøndag, jeg har ingen havt at hilse paa
eller vexle et ord med, og min tunge er træt
af unaturlig taushed og sabbat.
Jeg udtaler mig anerkjendende om veiret,
det gjør jeg bestandig blandt indfødte. De
staar ligesom veiret nærmere end vi andre.
Forresten fortjener det ingen videre lovord.
Det har jo været en besværlig og gjenstridig
vaar, en forlængelse af marts paa det uvisse,
og nu staar vi langt inde i den første halvdel
af mai. Idag er det ogsaa overskyet, og nor*
denvinden staar strid langs landet, truende
med sneilinger. Men jeg tåger paa forhaand
afstand fra mandens fornemmelser og hæv*
der, at det er et vidunderlig og opkvikkende
vaarveir, rigtig et ønskeveir for bonden.
— Da er De for*mo*dent4ig ingen ven af
bonden, bemerker manden med munden en
tanke skjævere og en saa distinkt betoning
af hver stavelse i «formodentlig», at det lød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
