Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - Den sidste cigaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 Den si d st e ei g ar e t
kjendte nogen grænser. Naar de vaagnede
om morgenen og saa solen skinne, skinnede
den lige ind i deres vilde og upaalidelige
hjerter. Da var natten ugjenkaldelig strøget
ud af deres bevidsthed, og det første de fore*
tog sig var at læsse sine senge paa ryggen
og vimse tiltorvs med dem, vinke paa lieb*
habere og sælge dem for en liden kalebas
med pulque. Og dagen gik hen i sus og dus.
Men naar det atter blev kveld, saa de solen
synke, stumme af forundring og skræk. Og
naar mørket seg over dem, da kom der en
stor jammer over de gamle karaiber, et minde
dukkede op i deres flygtige hjerner, og med
graad og veklager rendte de rundt og ledte
efter sine realiserede senge . . .
Ved den sidste cigaret er det dulmende at
dvæle ved erindringen om et folk, som gav
sig nuet ivold og nød dagen, før solen gik
ned. At brænde sine skibe er blevet det
monumentale udtryk for en energi, som sæt*
ter alt ind for et høit maal og afskjærer sig
adgangen til et tilbagetog. At sælge sin
seng i overstadig henrykkelse over dagslyset
er en mindre heroisk sport, men ogsaa den
er menneskelig og tiltalende.
De cigaretkriser, jeg kan huske fra tidligere
dage, har gjerne været knyttet til akute penge*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
