Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - Diriks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
Dirik s
hætte. En sjelden dag ulmer en rund glo for
enden af Rosenkrantzgaden. Den lyser ikke
og varmer ikke, men ligger bare og oser.
Alligevel glæder Karl Johan sig og kalder
den solen.
Ad forskjellige omveie begiver jeg mig til
universitetsthermometret og derefter i lige linje
til storthingsthermometret for at gjøre frugtes*
løse sammenligninger. Kviksølvsøilen holder
sig beggesteds tappert under nul. En sjelden
gang kan universitetets være lidt nærmere nul,
men fixerer jeg ti minuter senere Storthingets,
er ogsaa den lidt nærmere nul. De to lever
i bedste forstaaelse og belyver ikke vort klima.
Midt imellem begge kuldemaalere møder
jeg Diriks, morgenfrisk og halstarrig i sin
upaavirkelighed af hjemlandets lave tempera*
tur. Hans dimensioner indskrænkes ikke af
sodtaagen, han ser foruroligende ud som om
han uafladelig voxer, mens han puster af vel*
være over de gunstige vextbetingelser.
Den som bare flygtig kjender Diriks, vil
tro, at han undertiden har været udsat for
nogen smaa uheld, som fatum har udpønsket
til ære for ham og ham alene. Havde Diriks
bestemt sig for at reise, lot fatum i sidste
øieblik toget indstille eller løbe af skinnerne.
Skulde Diriks i kirken, var der messefald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
