Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - Diriks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Diriks 77
Hovedøen. Og Akershus staar i vintergraa
silhouet sturende over Pipervikstrængselen
som et minde, der ikke lader sig fortrænge
af døgnets jag.
Jeg vil netop vende mig og betro Diriks
min forundring over, at byens handel endnu
ikke har opdaget hans billede, men Diriks
er naturligvis væk. Han er ude paa trafikaaren
og lader sig bære af kuldebølgen mod en ny
opgave. Jeg synker hen i Blomqvists sofa.
Der er ingen malere tilstede og ingen kunst*
historiske autoriteter, og enhver kan frit be*
give sig ud paa gyngende grund og i dette
stille lokale hævde sine stillestaaende menin*
ger om kunst . . .
Diriks har malt billeder af yppig høst, af
pragtfuld bladregn i forladte haver, af sen
eftersommerlig skumring, af barsk og tråa
vaar. Han har gjenkjendt sin kraftnaturs
egenart i hver knoklet forgrening af en en*
som furus veirtrods, han har digtet sit sind
ind i alt, hvad han har malt, han har kunnet
give skyhimlen uafgrænset af landskab, kuplet
til torden, hadsk og mægtig, men fremforalt
holder jeg af uveirsbillederne fra Drøbaksund
med Hurumaaserne halvgjemt af bygen og
en liden slæbebaad, som hugger fraade i sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
