Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - Hans E. Kinck - Den sidste gjest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 Hans E. Kine k
tanke, som for hans uvenlige øie tåger sig
ud som simpel akrobatfærdighed, han er en
hoplit i aandens verden, uden smil, men med
en latter, som rusker larmende i hans tunge
rustnings plader. Han tåger sig frem gjen*
nem et vildnis af sammenfiltrede kjendsgjer*
ninger, oplevelser og iagttagelser og holder
kursen efter besynderlig slingrende theorier
og hypotheser, der ligner de foranderlige
isobarer paa et veirkart. Han mistænker alle
rette linjer og korteste afstande, og i al
kunstnerisk klarhed og formbeherskelse veirer
han latinsk aand, fransk hofluft, puds, over*
flade, ufrugtbarhed.
Han er som menneskeskildrer fuld af
merkelige dikkedarer, der stikker underlig af
mod hans lyriske suverænitet. Han samler
al opmerksomhed om en eller anden frem*
stikkende egenhed ved objektet, et skjævt
smil, et adamsæble, et mundheld, en over*
listet særhed. Han lurer sig til sin psyko*
logiske opfatning og benytter den med en
slags gutteagtig skadefryd, utrættelig, stik*
lende. I tale og adfærd lader han personerne
stadig kredse om det, som røber dem. Har
de engang sagt noget, frivillig eller ufrivillig,
træffende, kommer de tilbage til sagen og til
udtrykket — det virker tilslut, som om de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
