Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - Vildanden - Paa Burgtheatret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vildanden 131
maa rømmes. Paa Burgtheatret var der et
lidet lunt og lykkeligt hjem, hvor man undte
hverandre godt og delte de smaa glæder og
samtidig et morsomt og merkeligt hjem med
en hel liden Noas ark i baggrunden. Det
var fru Schmittleins Gina, som med tysk
husmoderlig omsorg udbredte al denne hygge.
Hun var saa forskjellig fra fru Wettergreens
som vel mulig. Hendes jevne fordringsløse
godhed gav og ødslede næsten upaaagtet,
mens hun regnede og regnede for at faa det
lille budget til at balancere. Hun var en
blond og blid kvinde med en mild og blød
stemme, som var vant til at trøste og op*
muntre de forsagte og modløse. Hun var
ikke videre oplyst, og hun brugte de frem*
mede ord ravgalt, men hun tog sagtmodig
og værdig mod iltre rettelser og blev ved
sit. Det hun forstod, det hun kunde, var at
skjerme og varme redet, at være alt for sine
og glemme sig selv. Det var Gina, spillet
som det germanske kvinde* og moderideal.
Det var midt i suffragetternes tidsalder en
hyldest til tusenaarig germansk kultur.
Nu kjender vi jo hemmeligheden i Ginas
liv, og i fru Schmittleins spil blir hun, som
saa gjerne glemmer sig selv og sine ønsker
og sin vilje, besværet af, at der er en skuffe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
