Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - Vildanden - Paa Nationaltheatret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
Vildand en
husker fru Johanne Dybwads Hedvig, vil
standhaftig eller modvillig være uretfærdig
mod enhver anden. Tragedien i komedien er
barnet. I andre er voksne, siger Relling . . .
Og eders liv er alligevel forskuslet. Men bar*
net skal I ikke røre. Og det er jo netop
barnet, som alle rører ved med vanhellige
hænder. Hun staar übeskyttet og vergeløs
baade mod idealistens dumme offerkrav og
forældrenes dumme og raa tvedragt. De an*
dre gaar hver paa sin maade uanfegtede gjen*
nem tragedien, kun barnet forbløder i den.
Der var ingen falsk tone i frøken Gerda Rings
spil, den klang ren og spinkel og troskyldig,
og skikkelsen var uendelig rørende. At det
indefinable fattedes, som geniet alene kan give,
skal hun ingenlunde dadles for.
Fru Wettergreen fastholder sin Gina Ekdal
fra svundne aar. Det er solid og dygtig kunst,
men jeg kunde tænke mig, at en rundere og
sagtmodigere kvindelighed bedre vilde ud*
trykke hendes væsen. Hendes overbærenhed,
fordragelighed og fordringsløshed kommer
ikke til sin ret i denne lidt bryske optræden,
denne krappe og kjappe mundtlighed. Fru
Wettergreen har kanske heftet sig lidt mere
end nødvendig ved Ginas karakteristik af sig
selv som kontant og suffisant . . . Hr. Hauk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
