Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - Den Stundesløse - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 Den S tun desl ø s e
ringen om komedie, selv om der fattes os
skabende komisk kraft, og vi er saa rigt be*
gavede, at vi holder af at udstilles for den
sollyse spot.
Som theateranmelder har jeg lært mig til at
respektere massen. Dens dom er bleven mig
en dyrebar bekræftelse paa min egen sunde
fornuft. Jeg har endnu tilgode at være for
alvor uenig med publikum, og forsaavidt er
jeg uerstattelig. Som man midt i senvinteren
kan merke vaar, fornam jeg Holberg undet en
Ibsenforestilling. Det var den sidste gang,
man spillede Solness, og hele det tynde hus
med en vis konventionel andagt som over*
træk paa beklemtheden stirrede ned i afgrun*
dene, som om man simpelthen befandt sig
paa randen af en parodi . . . der var Holberg
i luften, der drog ilinger af uærbødig latter*
lyst henover raderne, alvoret var ved sin grænse,
det vred sig gjennem det symbolske maskineri
i sine sidste krampetrækninger . . . den lille
revne i skorstenspiben forplantede sig tvers
gjennem det hele hus, og gjennem breschen
holder nu komedien sit indtog.
Det vil aldrig kunne udforskes, hvordan
Holbergs egne skuespillere forstod og løste
sin opgave. Hin tids theaterkritik var skind*
mager, og Holbergs egne udtalelser er almin*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
