- Project Runeberg -  Kort Fremstilling af de vigtigste Sygdomme hos Hesten, Oxen og Faaret, deres Natur og foreløbige Behandling /
7

(1862) [MARC] Author: Viggo Stockfleth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Hestens Sygdomme - Sygdomme i Luftveiene - 3. Qværke - 4. Engbrystighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Udviklingen as O^værke, at man beskytter Hesten imod Forkjølelse,
øg at man nndgaaer at indsætte ^ værkesyge Heste i sin egen
Stald, eller at stalde ind, hvør O^værke grasserer blandt
Be-sætningen. Angribes ældre Heste as denne Sygdom, viser den
sig i Reglen meget heftig.

Be baud litt g. Viser der sig kværke i en Besætning,
foretager man strax en Afsondring as de Syge fra de Sunde.
Den gværkesyge Hest maa hensættes i en varm Stald
(Ko-stalden^ som er sri for Trak; der gives let fordøieligt Foders
^ræs, Malt, Bygskraa, Klid, og luukue, slimede Drikke.
Gnlken indbindes, s. Ex. med et Lammeskind, og man kan lade
Hesten indaande varme Datnpe. Ved at vogte Hesten sør
Før-kjølelse uuder Sygdommen og ved itide at søge Hjælp høs en
Dyrlæge, skal man søge at asværge Forstyrrelse i Sygdommens
regelmæssige Forløb (omvankende Oværke), eller dens Overgang
i Steenkrop. Har Sygdommen antaget den sidstnævnte Form,
da maa Hesten afsondres fra andre Heste, og Melding skee
enten til en Dyrlæge eller til Stedets Politimester eller
Sogne-foged i Henhold til Loven as ^9 Decbr. ^ Heste,
der lide as Oværke, maa ikke føres ben til Markedet eller paa
fremmed Græsning (see samme Løv ^ 19).
engbrystighed.

Engbrystighed, Ange, Aslhma, er ett Feil ved
Aande-draget, søm tilkjendegive sig ved store, udspilede Ræsebor,
iøine-faldende Bevægelse as Ribbenene øg Flankerne, der ved
Syg-dommens høiere Grader sammentrækkes ligesom i to Tempoer
under Udaandingen (dobbelt Flankeslag), og del giver for hvert
Aandedrag et Sæt i Hesten. Engbrystighed er i Almindelighed
ledsaget as ett dump, kort Hoste, som især angriber Hesten, naar
den æder. Der kan være Flod as Ræsen tilstede, og da siges
Eng brystig heden at være ,,vaad^. Almeenbesindendet er
nfor-styrret, Hesten æder og drikker som i^snnd Tilstand; man finder
i Reglen Siderne (Ribbenene) hvælvede og Bugen fyldig bos
den engbrystige Hest.

Aarsagen til det engbrystige Aandedrag ligger hyppigst i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/syghest/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free