Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Hestens Sygdomme - Sygdomme i Luftveiene - 6. Lungesyge - Snive og Springorm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ll
aarsage en betydelig Irritation af Lnftveiene og anstrængende
Hoste, knnne endog bevirke Ovælning, hvorfor man altid maa
fjerne Hestene as Stalden, naar man vil gjøre Brug as dette
virksomme Middel til Smittens Tilintetgjørelse, og man maa
holde Stalden lukket nnder Dampenes Udvikling. Forinden
Hestene atter indsættes, maa Stalden paany udluftes. ^ Det
kan ogsaa anbefales at strø Chlorkalk i Spiltouget eller paa
Staldgulvet.
Smive og ^pringorm.
Snive og Spring orm ere tvende sor Hesteslægten meget
ødelæggende, smitsomme Sygdomme. De frembyde ett betydelig
Forskjellighed i Henseende til deres Symptomer, men betragtes
dog i Sygdomslæren som identiske, deels sordi det samme Dyr
paa eengang kan srembyde Symptomer paa Snive og
Spring-orm, deels fordi de ved at overfores paa andre Heste ikke
be-stemt gjengive den oprindelige Sygdomsform, men derimod den
ene eller den anden af de nævnte Former. Erfaringen lærer
endvidere, at de ved Smitte knnne overføres paa Mennesket.
De maa derfor betragtes som høist ondartede Lidelser sor
Heste-slægten og som farlige Onder sor Samsnndet i Almindelighed
og ere ogsaa som saadanne nnderkastede meget strænge
Politi-foranstaltninger.
Snive optræder enten som ironisk eller
somacnt(bnrtigt)sor-løbende. Den førstnævnte tilkjendegiver sig ved et graaligt, klæbrigt
Flød, hyppigst as det ene Ræsebor, hvis Sliimbinde er besat med
smaae, nrene Saar (Snivesaar) , og ved haarde, fastliggende,
begrændsede Kjertelhævelser paa samme Side i Kjæveknlen.
Undertiden kan Floddet være tilstede i begge Ræsebor ^ og da
ere ligeledes Kjertlerne hovne i begge Sider. I enkelte Til^
sælde knnne Saarene ikke opdages ved Undersøgelsen paa Grund
as deres Sæde høiere øppe i Næsehulen; nndertiden findes
smaa ftjernefortnige Ar i Sliimbinden as allerede lægte Snivesaar^).
Man maa ikke forvexle Taarekanalens Munding nedentil i Næseboret
^Livsmærket^) med Snivesaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
