Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Hestens Sygdomme - Sygdomme i Fordøielsesorganerne - Tabt Ædelyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sygdomme i Fordøielsesorganerne.
Tabt Ædelyst.
Det hændes undertiden, at Hesten, udelt egeutlig at vise
sig syg (den har sit sædvanlige Humør, naar den spændes i
Tøiet, ligger ønt Ratten o. s. v.), knn tager lidt til sig af
Foderet, fornemmelig Kjernen; den æder ofte hellere Strøelse,
selv øm denne er mnggen, øg den slikker paa kalkede Mnre,
gnaver i Trækrybberne og Spilbomnen. Bngen holder sig
opkneben, Munden er slimet, Tandkjødet lBønnen) er
frem-staaende (Almnen siger, at Kjødet v øxer ned øver Tænderne);
Gjødningen er haard, tør, smaapæret, lugter snurt og er slet
sordoiet (de eukelte Føderdele gjeukjeudes i Gjødningen).
Ved-varer denne Tilstand i længere Tid, afmagres Hesten øg bliver
slou, dens Haarlag bliver glandsløst, øg dens Kræster udtømmes.
A ars ag ett til Hestens sørmindskede Ædelyst kan ligge i
forskjellige Omstændigheder og er snart at søge høs Hesten
selv, snart i Forboldene, under hvilke dett sodres og benyttes.
Nogle Heste ere i Besiddelse af for meget Humør; de gaae
altid paa Tøiet, især uaar de benyttes til Tøspænderkjørsel.
Herved overanstrænge de, blive hnrtigt svedte, og,^ naar de
komme paa Stald, aande de Foderet varmt og vrage det.
Det er Hestens forøgede Hnmør, søm vtrker tilbage paa
Før-døielsen øg sørstyrrer samme. Disse Heste kjendes desnden paa
deres indknebne Bug (tynde Liv); Tungen^ Læberne og
Mundkrogene ere ikke sjeldent saarede eller arrede. Aarsagen
til den sormindskede Appetit kan endvidere ligge i, at der har
kilet sig sremmede Legemer, saasom Træstykker, Søm øg deslige,
fast mellem Tænderne, eller fra Fremstaaenheder paa disse
s. Ex. skarpe Kanter, Spidser paa enkelte eller slere Kindtænder,
sor lange Tænder, ved Tab as de tilsvarende i den modsatte
Kjæve, som hindre Tygningen og saare Kinden eller Tungen.
Dette giver sig tilkjende ved, at Hesten gatnser i Foderet, gjør
det vaadt, vrider Kjæberne til Siden og spytter endeel as
Foderet nd ester at have tygget paa det (tygger Skraa). Disse
sammentyggede Foderdele sindes da deels i Krybben, deels nnder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
