Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Hestens Sygdomme - Sygdomme i Hjernen - Koller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
høit (vader) og er vanskelig at saae dreiet til Siderne eller
rykket. Under Ridningen yttrer Kolleren sig især ved Hesteus
Utilbøielighed til at gaae i Vølte. Usølsømheden i Munden gjør,
at man øste anvender skarpe Miler eller slaaer deu med
Muud-stykket; man finder derfør ikke fjeldent Muudkrøgeue saarede øg
arrede, ligesøm man øgsaa øste opdager Spor af Pidskeslag paa
Siderne og i Lyskerne eller paa Indsiden as Laarene hos deu
køllerske Hest. Raar man satter den ved Trendsen øg sørsøger
paa at dreie den, kan man øste bøie Hals og Hoved heelt om
til Siden, nden at den træder over med Forbenene, eller den
bliver staaende med disse overkors. Forsøger man at rykke den,
kan man skyde Kroppen tilbage, nden at Hesten flytter Benene,
hvilket ofte først skeer, naar den er ved at komme ud as Lige^
vægten. Byder man den Foder, tager den en Mnndsnld, tygger
paa samme og holder op dermed (studerer). I Staldeu staaer
deu gjerne op i Hjørnet as Spiltønget med Hovedet støttet i
Krybben; den æder nødigt Høet as Hækken, hellere as Iørdett.
Byder man den Vand, stikker den nndertiden Hovedet heelt ned
i Spanden. Bugen er opskjørtet, Gjødningen asgaaer sjeldent
og er smaapæret, tør øg haard.
Ved ringere Grader as Sygdommen træde de nævnte
Syntp-totner mindre tydeligt srent, og det kan da ofte være vanskeligt
at diagnosticere den eller afgjøre , øm det er ett høi Grad af
phlegmatisk Temperamente eller en ringere Grad as Køller. Gøde
Støttepnnkter i denne Henseende ere de arrede eller saarede
Mnndkrøge, Mærker as Pidskeslag eller as Sporerne, ligesom
ogsaa as gjentagen Aareladning, hvilket viser sig som Udludninger
paa sorskjellige Steder as Halsblodaaren, som blive synlige, naar
man stemmer denne. Ogsaa kan Skæretændernes borkede Tilstand,
hidrørende fra Fodring med vaadt Æde, vække Mistanke om, at
Hesten lider as Koller.
Aarsager. Koller er enten en Følgesygdom as Blodsligett
til Hjernen og Hjernebetændelse, eller den hidrører sra ironiske
Fordøielseslidelser, saasom svækket Fordoielse eller tabt Ædelyst.
Stærk Fodring og Opstaldning i mørke, lumre Stalde
frem-skynde Udvikling as Dødkøller. Heste med dorskt Temperament ere
disponerede hertil, og man har Ersaring for, at Koller er arvelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
