Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Hestens Sygdomme - Sygdomme i Hjernen - Solstik - Om Saar og Knuusning i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dække linene til øg bade Hovedet med koldt Vand. Raar
Hesteu da atter er faldet i Ro, kau man i Reglen med
For-sigtighed fortsætte Kjørselen. En Aareladuiug vil være iudieeret,
dersom Hesteu besiuder fig i kraftig Staud.
Hos Heste, som om Foraaret, naar Solen kommer til at
staae høiere, og Kjernesodringen begynder, vise Symptomer paa
begyndende Solstik, tilraader man prophylaetisk at soretage en
Aareladning. Det vil vistnok ogsaa være rigtigt her at gtve
Fodret opblødt, hvorved Gjødningen bliver løsere. Man maa
ikke spænde Kjæveremmen sor stramt og undgaae at tvinge
Hoved og Hals i Veiret ved Hjælp af Optømningen.
Om ^aar og Knnnsning t Almindelighed.
Ved Saar sorstaaer man saadanne ydre Beskadigelser as
Dyrets Legeme, der ere sorbuudue med Adskillelse as Bløddelene
(Mnskler, Bindevæv, Sener o. s. v.), samt den disse beklædende
Hud eller Sliimhinde. Herved adskiller Saaret sig sra de
sim-ple Knnnsninger, opstaaede nnder Indvirkning as vedholdende
Tryk (Selebrnd) eller sra Slag, Stod as stumpe og baarde
Redskaber, Fald o. s. v. Ved saadanne Knnnsninger sindes
nemlig Hndens Sammenhæng bevaret, medens de indenfor liggende
Dele ere mere eller mindre fnldstændigt sprængte fra hinanden,
opsvulmede og underløbne med Blod. Som ostest sorekomme dog
disse tø Tilstande i Forbindelse, idet Knnnsningen kan være
ledsaget as Adskillelse i Hndett, øg Saarene mere eller mindre
knnste. Dersom Saaret nylig er tilsøiet Dyret, frembyder
det enten en rød, blødende, eller med størknet Blød betrnkken
Overflade; men ester Førløbet as nøgle Timer (l^l^) tnd^
sinder sig Hævelse i de omliggende Dele, Saarlæberne trænges
sra hinanden og ndsvede en klar, noget klnmpet Vædske^ der
senere bliver guul, mere jævn og tykflydende (Materie, Pus) ; fra
Saarets Bund udskyde nu de saakaldte Kjødv orter, G r
aun-lat ioner, hvis Bestemmelse det er at udsylde Saaret og danne
Arret. At alle Saar ikke forløbe paa demte Maade, skulle vi
seuere omtale ved Saarenes Lægning. Ester Varigheden kalder
man Saaret sriskt eller boldnende; efter Betydningen kaldes
Saaret le t^ farligt eller dødeligt; efter Aarsagen benævnes det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
