Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Hestens Sygdomme - Om Saar og Knuusning i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som vender henimod Hjertet ved Pnlsaareforblødning, eller paa
den modsatte Side ved Blodaareforblødning, søge at
sammen-trykke Karret øg reducere Blodtabet til det mindst mulige.
Mod Bløduiuger fra en stør Mængde smaa Blødkar
an-vender matt Badninger med koldt Vand.
Ved den første Undersøgelse as Saaret, især saadanne, søm ere
opstaaede ved, at Hesten styrter paa sandede og grusede Veie^,
eller ved Spriug over Hegn o. desl., maa man have sin
Opmærk-somhed henvendt paa, om der mnligen skulde være trængt sr
em-mede Legemer ind, som kunne være blevne siddende i Saaret.
Fjernelsen as disse er en nødvendig Betingelse sor, at Lægning
kan paafølge. Sand, I ord, Grttus, o. s. v. bortskylles med
Vand; Glasskaar eller Træsplinter ^ Som o. s. v. fjernes med
en Tang eller med Fingeren, og man maa nøie paasee, at Saaret
bliver suldstændigt renset.
Saarenes Lægning kan søregaae paa tø forskjellige Maader,
enten ved S a m m e n v ø x n i n g eller ved B o l d n i n g
(Snppnra-tiou). Lægttiug paa dett førstnævnte Maade er den simpleste og
hnr-tigste, og den sorndsætter som nødvendig Betingelse, at Saaret skal
være sriskt og dets Saarslader jævne; disse maae endvidere kunne
bringes fuldstændigt i Berøring med hinanden, samt holdes
saa-ledes, indtil Sammenvoxningen er assluttet. Denne bevirkes
ved den Betændelse, sont ndvikler sig i Saaret, hvis Udsvedning
først sammenklæber Saarfladerne øg senere antager en organisk
Bygning. Til Saarfladerne Forening kan man paa nogle
Steder anvende Bind, saasom nedentil paa Lemmerne. Men
da denne Methode deels ikke er ganske paalidelig, deels knn
lader sig anvende paa nogle enkelte Steder, skeer Foreningen
langt hyppigere ved Saarlæbernes Hestning eller
Sammen-syning. Dertil ndsørdres Heftenaale og Traad, og man maa
føre Stingene tilstrækkeligt dybt, da de ellers let rives nd, eller
Føreuiugen bliver nsnldstændig. Man knytter Enderne as hvert
Sting sor sig og snører ikke Traaden før stærkt til. Mindre
Saar kunne sørenes ligesom Aareladssaaret med een eller to
Knappenaal^ Raar Saaret er heftet, holder man Delen
ro-lig og sørger for, at Hesten ikke kan komme til at gnide Saaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
