Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Hestens Sygdomme - Stivkrampe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^9
as Halsen eller Kroppen. Hovedet er sremstikkende, Bagbenene
staae længere bagud, Gangen er skrævende bagtil, og Halen
holdes i en Bue ud fra Kroppen, baade uaar Hesten staaer
og nnder Bevægelsen. Naar matt løster Hesteus Høved i
Veiret, skydes Blinkhinden heelt hen sor Oiet (^Hesten vender
O^iet^). Formedelst Tyggemnsklerues sammentrukne Tilstand kau
Hesten slet ikke eller kun nsuldstændigt aabne Munden. Lader
Munden sig aldeles ikke aabne, siger man, at Hesten er
kjævebnnden, eller lider as Mundklemme. Hesten viser
Ædelyst, men er ved fuldstændig Mundklemme ikke istand til
at satte Fodret med Læberne, eller til at fjerne Kjæverne fra
bin-anden, ligesom den ei heller kan bringe Fodret ind mellem
Kind-tanderne eller op i Svælget; den sagler, puster og stønner;
Ræseborene ere store og udspilede, og ved hurtig Tiltagen as
Kram-perne styrter Hesten meget snart omkuld. Dette kan i nogle
Tilsælde allerede skee paa Sygdommens anden eller tredie Dag;
meget sjeldent paasølger Døden ester at Sygdommen har varet
en Maaned. Helbredelsen gaaer altid langsomt før sig øg
medtager gjerne Maaneder.
Aarsager. Stivkrampe foranlediges deels af Forkjolelse
rhenmatisk Stivkrampe, deels as Saar
Saarstiv-krampe. Hidrører Sygdommen fra den førstnævnte Aarsag,
an-tager den oftere en mindre farlig Charakteer og overgaaer ikke sjeldent
i Helbredelse. Den St.vkrampe derimød, søm ndvikler sig
efter ydre Beskadigelser, er altid meget farlig øg ender søm
oftest med Døden. De Saar, søm ifølge Erfaringen hyppigst
søraarsage Stivkrampe, ere indtraadt Søm, Saar i
Rakken as Grimen cller Hovedstolen^ Saar paa
Hale-røden af Rumperemmen, Saar i Gulken af Kjævebaandet;
Saar i de fettede Dele, især naar de ere as knnnst
Be-skassenhed, ere øverhøvedet hyppigt Anledning til
Stivkrampe, saasøtn Saar i Bøiesenerne øg Leddene.
Svg-dømmen kan ligeledes øpstaae efter Castratiøn, Engliscring øg
Couperittg. De Beskadigelser, hvorefter Stivkrampe ndvikler sig,
ere oste tilsyneladende nbetydelige, og det er især længere hen i
Lægningsperioden, at denne sarlige Sygdom støder til. Faren
ved Stivkrampen aabenbarer sig tydeligst ved Mnndklemme, øg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
