Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. Oxens Sygdomme - Kalvningsfeber - Yverbetændelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
Førløb^ udtømmes deres Kræster, øg Dødett kau eude Dyrets
Liv, endog efterat Koen har ligget i ^ 8 Dage^ eller længere.
Aarfagerne til Kalvningsfeber kjeuder matt ikke. Den
udvikler sig nnder alle ydre Forbold og i enhver Alder, udeu
Hettsyu til Dyrets Eoustitution. Den synes døg ostere at beroe
paa ett egen Beskaffenhed af Lnften (epi^ootisk Eoustitution), idet
dett samtidig optræder hos flere Køer. Naar Koen for Fødslen
har lidt af Forstoppelse, faaer den let Kalvningsfeberen; mnggent
Foder (Hø) tør vistnok nævnes blandt Leilighedsaarsagerne.
Behandling. Ett Ko med Kalvningsfeber gives et
rnmmeligt og blodt Leie; deler den en Baas med en anden
Ko, fjerttes denne. Man strøer den godt og sørger sør, at den
kommer til at ligge paa Bngett med Benene ind nnder sig ;
udstrakt paa Siden angribes den let as Trommesyge. Lusten
i Stalden maa holdes frisk, men der maa ikke være Træk,
faa-lidt font Stalden maa være bed eller lttmmer. Er Httden
kold, foretages Gnidning med Halmvidske, og paalægges et
Dæk-ken. Man gjor endvidere rigtigst i at lade ^ bolde Vagt ved Koen,
sor at den ikke skal tumle omkring i Baasett og komme til at
ligge forkeert. Foreløbig kan man fætte Køen Klysteer og med
Forsigtighed udtomme Endetarmen ; men sørøvrigt har matt ikke
lang Tid at løbe paa, øg man bør dersør snarest mnligt
over-give Koen til ett Dyrlæges Behandling. Io roligere Koen
ligger, naar den forøvrigt endntt viser nøgen Krast ^ naar
den kan bære Hovedet, holde sig paa Bngett med Lemmerne
boiede ind nnder sig desto større Haab er der øm
Hel-bredelse. Naar den derimod viser stor Uro, arbeider for at
komme op, glider heelt om paa Siden, ikke er istand til
at holde sig paa Bngett eller bære Hovedet iveiret, maa man
befrygte ett dødelig Udgang.
yverbetændelse eller ^verst^ge.
yverbetændelsen angriber hyppigst en Fjerdedeel as
yveret eller een as Mælkekjertlcrne; sjeldnere sindes det halve
yver eller slere Mælkekjertler paa een Gang angrebne as Be
tændelsen. Den betændte Kjertel svttltner øp, er meget øm,
haard øg varm; Httden, søm beklæder yveret, er mere eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
